Endnu en optrapning i konflikten mellem USA og Iran: »Vi skal være rigtigt nervøse«

Der har slet ikke været nogen amerikanske droner i iransk luftrum. Men alligevel hævder Iran torsdag at have skudt én ned. Det er endnu en optrapning til, hvad der i værste fald kan ende som en storkrig i Mellemøsten, mener ekspert.

(FILE) IRAN USA SANCTIONS NUCLEAR POLICIES DIPLOMACY
Donald Trumps forhold til Irans præsident Hassan Rouhani har mildest talt været anspændt, siden Trump trak sig ud af atomaftalen og genindførte en række hårde sanktioner mod Iran for et år siden. Og forholdet er kun blevet værre i løbet af den seneste uge, hvor to olietankere er blevet angrebet i Den Persiske Golf, et oliefelt er blevet ramt af missiler i Basra i Irak, og en amerikansk drone er blevet skudt ned. Fold sammen
Læs mere
Foto: EPA-EFE /SERGEI CHIRIKOV, EPA-EF

Konflikten mellem USA og Iran tager til.

For torsdag skød Iran en amerikansk drone ned med den begrundelse, at den befandt sig i iransk luftrum. USA, der bekræfter, at dronen er blevet skudt ned, mener imidlertid, at dronen opholdt sig i internationalt luftrum, da nedskydningen fandt sted, skriver The Guardian.

Det er endnu en optrapning i den konflikt, der i den seneste måned har fundet sted i Den Persiske Golf ud for Irans kyst, hvor USA i maj udstationerede 1.500 soldater til og i mandags lovede at sende yderligere 1.000 soldater hen.

Konfliktoptrapningen er alvorlig, mener Helle Malmvig, der er mellemøstekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Det er alvorligt, fordi det er en optrapning, som involverer direkte konfrontation mellem de to parter,« forklarer hun til Berlingske:

»Når det så er sagt, så er det en drone, altså, et ubemandet fartøj, og på den måde er vi stadig på et lavt niveau - men vi bevæger os op ad optrapningsstigen, desværre.«

Nedskydningen af den amerikanske drone fandt sted tæt på Hormuz-strædet, hvor to olietankere  - en af dem norsk - i sidste uge blev angrebet, og yderligere fire er blevet angrebet i løbet af den seneste måned.

Forholdet mellem USA og Iran har været særligt anspændt efter angrebene i sidste uge, som USA har beskyldt iranerne for at stå bag. Dette nægter Iran dog.

Mens begge lande formentlig helst vil undgå en reel krig, frygter Helle Malmvig, at både iranerne og amerikanerne er med til at piske en stemning op, som i værste fald kan ende i en krig, der spreder sig over hele regionen.

»Man skaber en forståelse af, at krig kan være lige på trapperne, når man bevæger tropper og krigsskibe rundt på den måde. Og det, frygter jeg, kan blive en selvopfyldende profeti,« forklarer hun.

»Vi skal i Europa være rigtigt nervøse. Der er risiko for, at det her kan udvikle sig til en egentlig lavintensitetskrig.«

Og med lavintensitetskrig mener Helle Malmvig, at konfliktoptrapningen mellem USA og Iran formentlig ikke kommer til at resultere i en amerikansk invasion af Iran, sådan som det var tilfældet med krigene i Irak og Afghanistan.

I stedet kan Iran og USA udkæmpe deres kampe mod hinanden i andre lande. Altså, med såkaldte stedfortræderkrige. Og det kan få konsekvenser, ikke bare for hee Mellemøsten, men også for Europa.

Lad os starte med, hvad det kan betyde i Mellemøsten.

I Yemen er de iransk-allierede houthi-oprørere for eksempel allerede begyndt at optrappe angreb mod amerikanernes allierede i Saudi-Arabien. Det er ikke nyt, at houthierne forsøger at ramme saudiske mål - de har siden 2014 kæmpet mod saudisk-støttede militser i Yemen - men i de seneste to uger har de gjort det oftere.

Og onsdag blev der affyret missiler mod et oliefelt i Basra i Irak - hvor blandt andet det amerikanske oliefirma Exxon Mobil holder til. Tre personer blev såret, og personalet hos Exxon Mobil er siden blevet evakueret.

»Det er bestemt en mulighed, at det her er et led i Irans forsøg på at ramme USA indirekte, altså, uden at gøre det til en direkte krig. På den måde viser iranerne, at USAs trusler ikke får dem til at bukke under, tværtimod,« forklarer Helle Malmvig.

Tendensen kan sprede sig. I Syrien kan iranske styrker eller iranskstøttede militser direkte angribe amerikanske mål - eller amerikansk-allierede grupper som kurdiske SDF. Israel kan ligeledes blande sig og kæmpe imod Iran og den shiamilitante bevægelse Hezbollah i både Syrien og Libanon.

Men hvad betyder det for Europa? Siden Trump trak sig ud af atomaftalen, som USA i 2015 ellers havde indgået med Iran, EU, Rusland og Kina, har det været så godt som umuligt for EU at handle med Iran uden at blive ramt af amerikanske sanktioner.

Det har nu fået Iran til at true med at forlade atomaftalen helt og begynde at producere beriget uran igen, med mindre EU kan nå at finde på en løsning, som gør det muligt for de to parter at handle med hinanden. Det har EU syv dage til. Og det bliver meget svært.

I værste fald kan det resultere i, at Iran får atomvåben igen.

»Alt det, vi drømte om med atomaftalen, altså, at få Iran ind i den diplomatiske varme, så vi kan påbegynde en atom-nedrustning og økonomiske forhandlinger og forbedre forholdet mellem Saudi-Arabien og Iran, alt det falder jo fra hinanden, hvis Iran igen får atomvåben,« siger Helle Malmvig.