Én gang om måneden, ved midnatstid, råbte vagterne i Saydnaya-fængslet navnene på de dømte. Som regel var der i snesevis af dem. 

Vagterne lagde løkker om deres hals, inden de trak de borde væk, de stod på. Det skete med en skrabende lyd, der gav genlyd i hele bygningen. De fanger, der befandt sig i celler i nærheden, kunne høre rallende lyde, når mændene blev kvalt.