Eksperter kritiserer historisk EU-aftale: »Det er endnu engang lykkedes dem at forpurre det«

Flere EU-lande ønskede at kunne tilbageholde EU-støtte fra lande, som ikke lever op til retsstatsprincippet. Men det ønske ser i denne omgang ud til at løbe ud i sandet, vurderer eksperter.

 
Efter fire døgns forhandlinger har EU-landene tirsdag morgen indgået en aftale om et syvårsbudget og en økonomisk genopretningsfond. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Oda Jørgensen Fold sammen
Læs mere

Tirsdag morgen fortalte EUs regeringschefer glædeligt om den nye EU-aftale, der fra alle hjørner blev udråbt som historisk. I løbet af dagen blev det dog tydeligt, at der ifølge eksperter også er tale om en aftale, hvor økonomisk genopretning tilsyneladende har vægtet højere end værdipolitiske kampe.

Flere eksperter vurderede således, at Polen og Ungarn formåede at sno sig uden om den såkaldte retsstatsmekanisme i aftalen. Retsstatsmekanismen skal åbne mulighed for, at et EU-land kan blive straffet økonomisk, såfremt medlemslandet ikke overholder EUs demokratiske retsstatsprincipper om eksempelvis et uafhængigt retsvæsen. Noget, som Polen og Ungarn er blevet beskyldt for ikke at overholde. Alligevel risikerer mekanismen at være »tandløs«.

»Endnu engang har vi set, at Orbán (Viktor Orbán, Ungarns premierminister, red.) og de illiberale ikke ønsker at forbinde det at få penge fra EU-kassen med at leve op til demokratiske principper. Det er endnu engang lykkedes dem at forpurre det,« sagde Marlene Wind, EU-ekspert og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, til Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL/Ritzau Scanpix.

»Endnu engang har vi set, at Orbán (Viktor Orbán, Ungarns premierminister, red.) og de illiberale ikke ønsker at forbinde det at få penge fra EU-kassen med at leve op til demokratiske principper. Det er endnu engang lykkedes dem at forpurre det,« sagde Marlene Wind, EU-ekspert og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, til Berlingske.

Lykke Friis, der er tidligere Venstre-politiker og nuværende direktør for Tænketanken Europa, lagde heller ikke fingre i mellem:

»Viktor Orbán har grund til at være en tilfreds mand, da det er lykkedes ham at få skudt vedtagelsen af retsstatsmekanismen til hjørne, en retsmekanisme som ovenikøbet risikerer at blive tandløs,« sagde hun til Politiken.

Truet retssikkerhed

Diskussionen om retsstatsmekanismen er blevet aktuel, efter at lande som Ungarn og Polen de senere år har gennemført kontroversielle reformer af deres retssystemer. Som følge af reformerne er landene blevet beskyldt for reelt at undergrave domstolenes uafhængighed, ligesom de på en række andre områder har udfordret EUs grundlæggende værdier.

Både Ungarn og Polen har tabt afgørelser ved EU-domstolen om manglende retssikkerhed. Alligevel nævnes ordene »rule of law« (retsstatsprincipperne, red.) kun to gange aftaletekstens konklusion.

»Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af ​​respekten for retsstatsprincippet,« står der.

Noget tyder dog på, at der er delte meninger om, hvad der ligger i den sætning, for ser man på Viktor Orbáns udtalelser, efter at aftalen er indgået, tolker han den i sit eget favør:

»Før forhandlingerne eller endda under forhandlingerne var der nogle forsøg på, at ... jeg vil ikke sige at ydmyge os, men i det mindste uddanne os om vores retsstatsprincipper. Og det lykkedes os ikke blot at få en stor pakke med penge, men også at forsvare vores nationers stolthed,« sagde den ungarske premiereminister.

Fortolkningen af aftalen er en af årsagerne til, at retsstatsmekanismen muligvis ikke får en reel effekt.

En anden årsag er, at EU-Kommissionen skal bruge et kvalificeret flertal for at kunne anvende den. Inden februar i år var ideen dog, at man med mekanismen skulle kunne tilbageholde EU-midler fra et land, med mindre man havde et kvalificeret flertal imod sig.

»Før februar var det ret sandsynligt, at man reelt kunne straffe et land. Nu er det ikke særligt sandsynligt, da man først skal finde et kvalificeret flertal for det«, vurderede Lykke Friis til Politiken.