EUs stats- og regeringschefer har tirsdag morgen haft travlt med at gå ud og lykønske sig selv over den netop indgåede aftale for et budget og en genopretningsfond.
Der er tale om en pulje penge af en størrelse, som aldrig før er blevet forhandlet mellem EU-landene. Men stats- og regeringscheferne ønskede, at pengene skulle komme med en aftale.
Syvårsbudgettet for 2021-2027 er på 1074,3 milliarder euro svarende til lige knap 8.000 milliarder kroner, og den nye ekstraordinære genopretningsfond er på næsten 5.600 milliarder kroner, som skal målrettes de områder og sektorer, der er blevet ramt hårdest af coronakrisen.
Og ja, den del er – uden forbehold – historisk, siger Marlene Wind, EU-ekspert og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Men der er en anden del, der slår skår i glæden.
»Når det er sagt, synes jeg, det har været skuffende på spørgsmålet om værdierne. Endnu engang har vi set, at Orbán (Viktor Orbán, Ungarns premierminister, red.) og de iliberale ikke ønsker at forbinde det at få penge fra EU-kassen med at leve op til demokratiske principper. Det er endnu engang lykkedes dem at forpurre det,« siger hun.
Alvorlig kritik
Flere stats- og regeringsledere som blandt andre den hollandske premierminister, Mark Rutte, har ønsket, at der i aftalen skulle oprettes en forbindelse mellem uddelingen af EU-midler og retsstatsprincippet – en forbindelse som utvetydigt retter sig mod Polen og Ungarn.
Mange EU-lande mener, at de højrenationale regeringer i de to lande skrider væk fra grundlæggende værdier i EU-fællesskabet, og der er tale om en lang række kritikpunkter:
Fra 2020 har det ungarske Justitsministerium kunnet udpege dommere og blande sig i efterforskningen af sager. Domstolene er altså underlagt landets Justitsministeriums kontrol, hvilket er til fare for retssikkerheden i Ungarn.
I Polen foregår der en betændt krig mellem de uafhængige medier og de statsejede medier, der vinder terræn, og EU-domstolen har krævet, at Polen suspenderer en lov, der tvinger højesteretsdommere til at gå på pension som 65-årige, hvilket Polen har nægtet.
Både Ungarn og Polen har tabt afgørelser ved EU-domstolen om manglende retssikkerhed.
Ungarn går sejrsgang
I aftaleteksten står retsstatsprincippet nævnt to gange med en og samme sætning:
»Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af respekten for retsstatsprincippet.«
Der er tilsyneladende tvivl om, hvad man skal lægge i den formulering, men for Ungarns premierminister, Viktor Orbán, at se, er det en stor sejr for både Ungarn og Polen.
Nu er det skudt til højre, og man har bedt kommissionen om at komme med noget. Der står nogle udvandede forblommede ord i aftaleteksten, som jeg ikke rigtig tror på.Marlene Wind, EU-ekspert og professor, Københavns Universitet
»Før forhandlingerne eller endda under forhandlingerne var der nogle forsøg på, at... Jeg vil ikke sige at ydmyge os, men i det mindste uddanne os om vores retsstatsprincipper. Og det lykkedes os ikke blot at få en stor pakke med penge, men også at forsvare vores nationers stolthed,« sagde en stolt Viktor Orbán.
Marlene Wind er på nippet til at give ham ret.
»Det er klart, at de skal sælge det til deres egen lokale presse, og der overdriver man altid, men alle dem, jeg kender og følger, og som er meget detaljeret inde i de her ting, udtrykker samme skuffelse over endnu engang at se det her løbe ud i sandet,« siger hun.
En bittersød fornemmelse
I september 2018 krævede EU-Parlamentet, at EU-Rådet skulle gribe ind for at forhindre, at de ungarske myndigheder bryder EUs grundlæggende værdier. Medlemmerne af parlamentet var hovedsageligt bekymrede over retsdommernes uafhængighed, ytringsfrihed, korruption, minoriteters rettigheder og situationen for migranter og flygtninge.
Hvad angår Polen, anmodede Europa-Kommissionen om EU-handling i december 2017 på baggrund af de opfattede trusler mod retsvæsenets uafhængighed. I en beslutning, der blev vedtaget i marts 2018, enedes Europa-Parlamentet med kommissionen om risiciene for retsstatsprincippet i Polen.
I henhold til traktatens artikel 7 kan EU-Rådet bestemme, at der er en klar risiko for et alvorligt brud på EU-værdier i de pågældende lande. Dette kan på sigt føre til sanktioner, såsom at stemmerettigheder suspenderes i EU-Rådet.
»Nu er det skudt til højre, og man har bedt kommissionen om at komme med noget. Der står nogle udvandede forblommede ord i aftaleteksten, som jeg ikke rigtig tror på. Jeg tror ikke, at der kommer noget ud af det. Tilmed har Angela Merkel (Tysklands forbundskansler, red.) lovet Orbán, at artikel 7-proceduren mod landet vil stoppe, mens Tyskland er formand for EU,« siger Marlene Wind:
»Jeg sidder med en bittersød fornemmelse efter at have læst udkastet.«
