Ved at vælge den moderate Hassan Rouhani som ny præsident har iranerne valgt forhandlingens vej med Vesten.

Det vurderer lektor Rasmus Christian Elling, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

- Iranerne har med al tydelighed vist, at de bakker op bag den opblødning overfor omverdenen, som Rouhani står for. De er interesseret i et bedre forhold til Vesten, siger Rasmus Christian Elling og tilføjer:

- De er ikke interesseret i konfrontation og konflikt.

Vesten havde mødt andre udfordringer, hvis den ærkekonservative Ebrahim Raisi havde vundet, mener lektoren.

- Raisi havde været nødt til at holde sig til atomaftalen med Vesten. Samt forsøge at lukke fremmede investeringer til Iran, mener Rasmus Christian Elling.

- Men han ville være nødt til at køre en strammere linje overfor Irans regionale rivaler, Saudi-Arabien og Israel. Raisi har i valgkampagnen sagt, at han ville køre en hårdere linje i Yemen og Syrien.

Irans store ubekendte er USA's præsident, Donald Trump. Han har kraftigt kritiseret Vestens atomaftale med Iran. De må i ti år ikke berige uran til atomvåben mod at få et fastfrosset milliardbeløb frigivet, mener lektoren.

- Donald Trump er den helt store ubekendte faktor - X-faktor eller wild card. Han har ikke en tydelig Iran-politik. Men han kan ikke ødelægge atomaftalen. Den er indgået mellem flere nationer, siger Rasmus Christian Elling.

Han hæfter sig ved Trumps "sabelraslende retorik". Den minder om forgængeren, George W. Bush.

- Hvis USA går tilbage til konfliktlinjen, bliver det meget slemt for Rouhani, mener Rasmus Christian Elling.

Tyskland, Storbritannien og Frankrig er delte. Dels vil de handle med Iran, dels vil de undgå flere konflikter i regionen, mener han.

/ritzau/dpa