Kriserne hober sig op for den amerikanske præsident, Donald Trump.
USAs prioriteter er at få atom-truslen fra Nordkorea afmonteret samtidig med, at man fortsætter kampen mod terror i Mellemøsten. Og nu melder Trump ud, at Iran stadig udgør en af de største trusler mod verdensfreden.
Tre konflikter, hvoraf kun kampen mod terror også er en europæisk prioritet.
Og selv om USA og Europa kan blive enige om, at Nordkorea og Iran er vigtige, så mangler europæerne et sikkert bevis på, at USA også tager truslen fra Rusland alvorligt.
Trump skærpede i denne uge tonen over for Iran ved at antyde, at USA ikke stoler på iranerne og derfor vil indføre nye sanktioner, hvis iranerne bryder aftalen om ikke at producere beriget uran til militært brug.
Trump sagde allerede under valgkampen, at han som præsident vil skrotte atomaftalen med Iran, som hans forgænger Barack Obama efter års diplomati fik forhandlet på plads med iranerne og en række europæiske lande samt Rusland. Trump stoler stadig ikke på, at Iran overholder aftalerne. Han mener, at Teheran i hemmelighed fortsætter udviklingen af beriget uran, der kan bruges til at producere atomvåben.
Iran er ikke en europæisk prioritet. Nordkorea står heller ikke øverst på den europæiske dagsorden.
Det gør til gengæld kampen mod terror og Rusland. Dermed er der lagt op til en klassisk konflikt inden for NATO.
Europæerne og USA har ofte haft forskellige prioriteter, men denne gang er europæerne usikre på USAs egentlig strategi over for Rusland, som man normalt har været enige om skal holdes i skak. Og det kan give anledning til diskussioner på det kommende NATO-topmøde i slutningen af maj, som Trump deltager i.
»Daglig fare for angreb fra IS«
Europæerne er ganske vist på linje med USA, når det drejer sig om at nedkæmpe Islamisk Stat i Irak og Syrien, selv om det i sig selv også indebærer en række nye risici i form af mulig optrapning af terroraktionerne mod europæerne, hvis Islamisk Stat mister fodfæstet i de irakiske og syriske byer Mosul og Raqqa.
Som den tidligere britiske forsvarschef Sir David Richards sagde forleden, er der en »daglig fare for et angreb fra Islamisk Stat«. Men risikoen for at blive ramt af en nordkoreansk atomraket er »mere end teoretisk for europæerne«.
Men både republikanske politikere og USAs nærmeste allierede i Mellemøsten, Israel, presser på for at få den amerikanske præsident til at overveje nye sanktioner mod Iran.
Og især israelerne og en række amerikanske kongresmedlemmer har været bekymrede for, om Iran var ved at forsvinde fra den amerikanske dagsorden. Især da den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, under et besøg i Storbritannien for godt en uge siden var uklar i mælet.
Mattis blev bombarderet med spørgsmål om, hvad amerikanerne vil gøre ved Iran, og Mattis rodede sig ud i en lang indviklet forklaring om, at USA stadig tager Iran alvorligt, men kom til at tilføje:
»Men Nordkorea udgør absolut en større trussel lige nu. Både retorisk og i form af en stigende kapacitet (til at bygge interkontinentale missiler og udvikle atomsprænghoveder, red.),« sagde Mattis. Han betonede dog, at man holder øje med iranerne.
Ifølge det amerikanske medie Bloomberg blev Trump derfor presset til at tage USAs Iran-politik op til fornyet overvejelse.
Det skete ved, at han blandede sig i en redegørelse, som det amerikanske udenrigsministerium havde lavet til Kongressen om Iran, hvor konklusionen var, at Iran faktisk overholder alle aftaler.
Det syntes Trump ifølge Bloomberg var for blødt formuleret, og tonen blev skærpet i det afsnit, som handlede om Irans støtte til terrorgrupper.
Trump sagde, at det langtfra var umuligt, at USA ville vende tilbage til de hårde sanktioner mod Iran både på grund af terrorforbindelserne og af frygt for, at det shiamuslimske land på lang sigt kunne blive en atommagt.
Trumps udenrigsminister, Rex Tillerson, måtte oveni købet efterfølgende korrigere sit eget ministerium med en bredside mod Iran-aftalen: »En sådan aftale er et eksempel på, at man forsøger at købe sig til midlertidig fred, og så skal andre ordne problemerne senere«.
Der er næppe de store chancer for, at nogle af de europæiske lande har tænkt sig at følge USA og skrotte Iran-aftalen, og det vil nok heller ikke være sandsynligt, at USA iværksætter nye sanktioner uden at have vigtige NATO-allierede med.
For amerikanske sanktioner uden allieret støtte vil kun isolere USA og gøre det sværere for stormagten at øve indflydelse i Mellemøsten.
Men Rusland. Det er det, europæerne efterspørger som en amerikansk prioritet lige nu. Derfor vil det spørgsmål blive stillet til Trump, når han møder op til NATO-mødet i slutningen af maj.