Dyk med ned i tallene: Står det egentlig meget værre til i Sverige end det gør i Danmark?

I Sverige stiger antallet af døde af coronavirus voldsommere end herhjemme. Men det er for tidligt at konkludere, at Danmark har en bedre strategi, siger ekspert. Berlingske har foretaget en dybdegående sammenligning af de danske og svenske tal.

Torsdag måtte den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, erkende, at Sverige nu har nået »et nyt niveau«. Det seneste døgn er 43 personer døde af coronavirus. I Danmark døde 19 personer i samme periode.

Det kan virke selvfølgeligt, at den unikke svenske tilgang til virussen koster flere menneskeliv end den danske, men er det nu også så simpelt? Følg med ned i tallene, når Berlingske gennem grafer og statistik sammenligner udviklingen i Danmark og Sverige.