Donald Trump bliver smidt på porten, men Taleban må gerne: Aktivister anklager Facebook og Twitter for at hykle
Techgiganternes indgreb mod Donald Trump får aktivister i andre dele af verden til at undre sig. Gælder der andre regler for os?

Techgiganternes indgreb mod Donald Trump får aktivister i andre dele af verden til at undre sig. Gælder der andre regler for os?

Hvad gør sociale medier, hvis en fremtrædende politiker spreder had og misinformation, hvis hans støtter griber til vold, og hvis det hele på ulykkelig vis koster menneskeliv?
I USA kom svaret prompte. Twitter udelukkede Donald Trump permanent, mens Facebook og andre sociale medier har forvist den afgående præsident midlertidigt. De har samtidig lovet at optrappe indsatsen mod opslag, der opildner til vold.