Opdateret

DF kan miste halvdelen af sine vælgere: »De står foran et EU-katastrofevalg«

Dansk Folkeparti står til en hård vælgerlussing ved det kommende EU-valg ifølge ny meningsmåling fra Kantar Gallup. Stemmesluger Morten Messerschmidt er væk, og det er mange af vælgerne måske også til maj.

Peter Kofod er Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix Mathias Løvgreen Bojesen

RETTELSE 25. MARTS: Gallup-målingen, der lå til grund for denne artikel, indeholdt en beklagelig fejl. Procentfordelingen til partierne var korrekt, men i beregningen af mandater efter d'Hondts metode havde Gallup placeret et mandat forkert: Det ene mandat, som blev tildelt Folkebevægelsen mod EU, skulle retteligt have været tildelt Det Konservative Folkeparti. Det er rettet i nedenstående tekst og grafik.

Der var bugnende fade med flæskesteg og tarteletter og danske flag, da en stormilende Morten Messerschmidt for fem år siden snuppede hver fjerde danske stemme ved valget til Europa-Parlamentet, og Dansk Folkeparti kunne fejre en historisk valgsejr.