De svenske myndigheder har været mere end karrige med informationen om den formodede gerningsmand til det værste masseskyderi i svensk historie, der fandt sted i Örebro i Sverige tirsdag den 4. februar.
Der gik eksempelvis på dagen lang tid, før de svenske myndigheder bekræftede det, som ellers stod ret klart: Der var mange – i alt 11 – døde.
Søndag morgen har SVT talt med efterforskningsleder Anna Bergkvist. Og hun fortsætter i samme rille, men fortæller, at det samlede billede af hændelserne er blevet klarere.
»Vi begynder at få en idé om tidslinjen, men nogle oplysninger er stadig usikre,« siger Bergkvist til SVT.
Bergkvist siger ligeledes, at politiet har modtaget en meget stor mængde materiale, herunder video, fra folk, der var i nærheden af skyderiet.
Politiet har således indtil videre foretaget 250 afhøringer og indsamlet omfattende film- og overvågningsmateriale. Det arbejder samtidig intensivt på at fastslå motivet bag angrebet.
»Det er en del af efterforskningen, som er meget vigtig for os at se på, men vi har ikke noget klart motiv i øjeblikket,« siger Anna Bergkvist, efterforskningsleder, til SVT.
Som David Sausdal, den danske kriminolog ved Lunds universitet, sagde til Berlingske forleden, så er svenskerne generelt »meget formalistiske, og det går ud over evnen til at tale om de svære problemer«.
Så hvad det er, politiet indtil videre har fundet ud af, er stadig relativt uklart.
Men det lader dog ikke til at have stoppet de svenske medier i at finde og bringe de oplysninger, som politiet ikke vil offentliggøre.
Måske fordi det er alt det, der ikke vides, som fører til omfattende spekulationer og teorier om massedrabet.
De svenske medier udpegede således hurtigt 35-årige Rickard Andersson, der var blandt de døde, som den formodede gerningsmand.
Inden da, som det svenske medie Omni skriver, gik der kun ganske kort tid, efter at myndighederne havde fortalt om, at der var en voldshandling i gang på en skole, før onlinedetektiver begyndte at lægge navne og billeder ud på »mistænkte gerningsmænd«.
I løbet af 24 timer var mindst to uskyldige personer blevet udpeget som gerningsmænd, og den ene måtte ifølge Omni bede om politibeskyttelse, mens den anden har fået psykologhjælp.
Også af den grund er det nok godt at se på, hvad vi rent faktisk ved:
Det ved vi om den formodede gerningsmand
Berlingske har tidligere beskrevet alt det, der ifølge svenske medier vides om ham.
Indtil 2017 hed manden Jonas Rickard Simon, indtil han skiftede navn til Rickard Andersson.
SVT skriver søndag, at han blev død fundet med tre jagtvåben og masser af ammunition ved sin side.
Rickard Andersson boede i en boligblok i Örebro i en etværelseslejlighed, men han gjorde ikke noget væsen af sig, og hans naboer kendte ikke til ham.
Svenskerne har et – med danske øjne – pudsigt system, hvor alle kan se alle andres skatteoplysninger.
Derfra ved man også, at Ricard Andersson tilsyneladende ikke har haft nogen skattepligtig indkomst i årevis – men også at han tilsyneladende ingen gæld har.
Ifølge Expressen havde han boet i sin lejlighed, siden han var 21 år gammel, han havde aldrig været gift og havde ingen børn. Han var opvokset i et velstående område i Örebro.
Han var ikke tidligere straffet, og politiet har udtalt, at de ikke havde nogen oplysninger om ham.
Ifølge blandt andre svenske TV 4 gik Rickard Andersson i gymnasiet i en specialklasse for personer med Aspergers syndrom eller højtfungerende autisme, efter at han i grundskolen havde haft faglige problemer.
En af Andersson tidligere klassekammerater fra grundskolen har udtalt til Dagens Nyheter, at Andersson forandrede sig og blev mere og mere isoleret, desto ældre han blev, mens en anden husker Andersson som »ekstremt stille«.
Men allerede her er vi måske mere ude i efterrationaliseringer af 20 år gamle minder end egentlige fakta.
Jonas Trolle, fungerende generaldirektør for det svenske kriminalpræventive råd, sagde dog forleden til TV 4, at han ikke havde indsigt i alle oplysninger vedrørende sagen, men at »det er en ret typisk gerningsmand, selvom han er lidt ældre«, fordi Andersson tilsyneladende var isoleret og havde problemer med både arbejdslivet og det sociale.
Det ved vi om hændelsesforløbet
Klokken 12.33 blev politiet alarmeret om det igangværende skyderi på Campus Risbergska, som er en skole for voksne i Örebro.
To skolelærere, Miriam Järlevall og Patrik Södermann, sagde til Dagens Nyheter, at de hørte »mange skudsalver« fra gangen, hvorefter der var stille i en halv time, inden de hørte flere skud. De to lærere havde gemt sig under skrivebordet på deres kontor.
En tredje lærer, Mattias Jansson, sagde til mediet, at det første, han hørte, var råb om, at lokalerne skulle evakueres. Da han og eleverne nåede nødudgangen, hørte han skuddene.
En fjerde lærer, Petter Kraftling, fortalte, at han var alene på sit kontor på skolen, da han hørte skud, efterfulgt af lyden af skrig og flygtende mennesker. Han ringede 112 og blev opfordret til at barrikadere sig på kontoret, så godt han kunne.
Siden blev brandalarmen aktiveret, så den kunne han høre, mens han fulgte med i medierne og skrev til sine kolleger.
Efter mere end en time blev han hentet ud af politiets indsatsstyrke.
Det svenske politi mødte nemlig talstærkt op med mindst 20 politibiler og en politihelikopter, kunne Dagens Nyheter berette.
Så vidt en del detaljer, som dog ikke svarer på spørgsmålet om motivet for skyderiet.
Her spekulerer nogle på, om de dræbtes identitet kan sige noget.
Det ved vi om de dræbte
Politiet har indtil videre udtalt, at det ikke har fundet beviser for et ideologisk motiv.
Politiet udelukker dog ikke et racistisk motiv, har det udtalt til The Independent.
Men de dødes identitet gør, at der visse steder på det store internet spekuleres i, at der kunne være tale om et masseskyderi, der kunne være motiveret af enten kvinde- eller fremmedhad.
De identificerede ofre er ifølge SVT følgende: en 32-årig kvinde, en 38-årig kvinde, en 46-årig kvinde, en 52-årig kvinde, en 54-årig kvinde, en 55-årig kvinde, en 68-årig kvinde, en 28-årig mand, en 31-årig mand og en 48-årig mand.
Altså syv kvinder og tre mænd, som alle var bosat i Örebro Län, altså Örebro amt, om man vil.
Størstedelen af de dræbte havde ifølge SVT udenlandsk baggrund.
Blandt dem finder man syriske flygtninge, 48-årige Bassam Al Sheleh, som var kok, bager og far til to børn, og 28-årige Salim Iskef, der ifølge Expressen var i gang med en ikke nærmere specificeret sundhedsuddannelse. Salim Iskef tilhørte den syriskortodokse kirke i Örebro.
Derudover har myndigheder fra Bosnien-Hercegovina bekræftet, at en bosnisk statsborger var blandt de dræbte.
Anledning til spekulation
Vil man spekulere, så har svensk TV 4 publiceret en video, der giver fin anledning til det. Videoen blev angiveligt optaget på et toilet af en elev under skyderiet.
Tv-kanalen havde fået lyden filtreret og analyseret af specialister, og på den kan man høre, at nogen råber »I skal ud af Europa«, hvorefter der bliver affyret to skud.
Hvem der råber, kan ikke ses på videoen, og det vides ikke.
Søndag sagde efterforskningsleder Anna Bergkvist til SVT, at hun ikke ville spekulere i, om angrebet var rettet mod en bestemt gruppe på skolen, men bekræfter, at faktorer som ofrenes køn, alder og etniske baggrund er en del af analysen.
Som Berlingske tidligere har beskrevet, har angreb – typisk knivstikkerier – på svenske skoler, som der har været en del af de seneste år, ofte været begået af unge, etnisk svenske teenagedrenge med sociale udfordringer.
Flere af dem har vist sig at være mobbeofre, og nogle har fundet inspiration fra skoleskyderier i USA, sagde Peter Suppli Benson, Berlingskes nordiske korrespondent, tirsdag.
Og et par stykker havde tilsyneladende også sympatier på den yderste højrefløj, herunder en 15-årig dreng og en 16-årig dreng, der stod bag hver sit angreb på hver sin skole med et års mellemrum, og som havde haft kontakt med hinanden.
Hvorvidt gerningsmanden fra Örebro skriver sig ind i denne historie, er endnu op til spekulation.
