Syv krisecentre forsøger at hjælpe i Örebro. De fortæller overlevende, at det er naturligt at have mareridt og ikke at kunne sove, eller at det er o.k. at føle sig heldig. De fortæller unge, at de ikke skal være bange for at gå i skole. Og de fortæller alle, at det store spørgsmål nok ikke kan besvares.
Hun løb alt, hvad hun kunne. Væk fra massemorderen Rickard Andersson, væk fra skuddene. Ned ad gangen. Der var ingen mulighed for at dreje af, så hun løb og løb, og ventede hvert øjeblik, at det skulle ske. At hun ville blive skudt i ryggen.
Ti mennesker nåede Rickard Anderson at dræbe, inden han tog livet af sig selv. De fleste slap heldigvis levende fra den massakre, som det svenske politi efter to dages besynderligt ordknappe pressemøder nu kalder et »inferno« af døde, sårede, blod og røg.
