»Det kan true virksomheders overlevelse«: Skrap kurs over for techgiganter får blandet modtagelse

De Radikale og SF er positive over for at give topchefer et klarere ansvar i sager om datamisbrug. Venstre og Dansk Industri advarer mod at stramme skruen, før de nuværende regler er indfaset.

Ved en politisk protest i maj 2018 opstillede aktivister papskilte med Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerberg foran Europa-Kommissionen i Bruxelles. Nu foreslår en dansk ekspertgruppe at firedoble strafferammen for brud på databeskyttelsesloven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stephanie Lecocq/EPA/Ritzau Scanpix

Danmark skal gå i front i Europa for at sikre, at de globale techselskaber gør langt mere for at hindre misbrug af millioner af danskeres brugerdata.

Det mener en gruppe danske eksperter. Den såkaldte techDK-kommision foreslår i en ny rapport at firedoble strafferammen for brud på datasikkerhedsloven til to års fængsel. Rapporten anbefaler samtidig at klargøre topcheferne personlige strafansvar.

Regeringens støttepartier SF og de Radikale ser positivt på forslaget.

»Når man taler om tilfælde af meget grov uagtsomhed, så kan det godt give mening at øge strafferammen. Vi har haft mange sager, der viser, at vi skal gøre mere på dette her område,« siger SFs IT- og retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Hun bakker også op om forslaget om en markant styrkelse af Datatilsynet. Det bør samtidig sikres en mere uafhængig rolle i Folketingets regi frem for at høre under Justitsministeriet, mener hun.

For tidligt at svare

Også de Radikale bakker op om en skærpet strafferamme.

»Det er også vigtigt, at vi får lavet en strafferamme, der sender et klart signal til techgiganterne om, at det vil vi ikke finde os i,« siger IT-ordfører Ida Auken.

Samtidig bør virksomheder som Google og Facebook underlægges medieansvarsloven og dermed et ansvar for indhold på deres platforme, siger hun.

Venstres IT-ordfører, Christoffer Aagaard Melson, er mere forbeholden.

»Det er for tidligt at give et klart svar, for vi har simpelthen ikke set, hvordan den nuværende lovgivning på området har virket,« siger han om den danske implementering af EUs såkaldte GDPR-regler, der skal sikre, at virksomheder beskytter persondata.

Han er også skeptisk over for forslaget om at forbyde brug af blandt andet Facebooks værktøjer til at »mikromålrette« politiske annoncer.

»Jeg vil hellere gå en anden vej, nemlig at kræve, at der skal være total åbenhed om, hvorfor jeg får en bestemt reklame,« siger Christoffer Aagaard Melson.

Også Dansk Industri (DI) advarer mod at tage drastiske skridt, før der er klarhed om de nuværende regler for databeskyttelse. De tillader bøder på op til fire procent af en virksomheds samlede omsætning.

Klage over Googles logning

»Det er meget komplekse regler især for mindre virksomheder, og bødestraffen er høj. Det er af en størrelse, der potentielt kan true en virksomheds overlevelse,« siger DIs direktør, Lars Frelle-Petersen.

Samtidig er der ifølge ham allerede ganske klare regler for topchefers ansvar.

Seniorjurist i Forbrugerrådet, Anette Høyrup, ser et stort behov for at beskytte de data, der benyttes til markedsføring, også når der ikke er tale om politiske kampagner.

»Når man gennem appdata kan nå ned på individniveau, så synes jeg jo, at vi har et grundlæggende problem, når det gælder onlineannoncering,« siger Anette Høyrup.

Forbrugerrådet klagede for to år siden til Datatilsynet over Googles indsamling af geodata om danskerne. Klagen ligger nu hos det irske datatilsyn, fordi Google har sit europæiske hovedsæde i Dublin.

Forbrugerrådet venter fortsat på en afgørelse i sagen.