Den dramatiske detronisering af formanden for Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, risikerer at få store konsekvenser langt ud over USAs grænser.
Mere specifikt i Ukraine – for hvem republikanerens afgang puster yderligere til usikkerheden omkring den ellers så afgørende amerikansk støtte.
Det presserende behov for penge, våben og militært udstyr til det krigsramte land blev tirsdag understreget af Rob Bauer, formand for NATOs militære komité:
»Bunden af kassen er nu synlig,« sagde han ifølge britiske The Guardian.
Det vil være direkte katastrofalt for ukrainerne, hvis den amerikanske hjælp stopper, har Mark Cancian, seniorrådgiver ved Center for Strategiske og Internationale Studier, bemærket over for AFP:
»Det ukrainske militær vil blive svagere og til sidst måske kollapse.«
Fra Det Hvide Hus lød det tirsdag, at man er overbevist om, at USA i sidste ende vil fortsætte sin støtte til Ukraine – McCarthy eller ej.
For nu har USA stadig midler til »et par måneders« støtte, sagde talsmand John Kirby ifølge Reuters.
Men det er langtfra ligegyldigt, hvem McCarthys efterfølger bliver.
Historisk mytteri
Et dramatisk døgn endte sent tirsdag dansk tid med, at Kevin McCarthy som den første formand for Repræsentanternes Hus nogensinde blev væltet på otte stemmer fra eget parti.
Bag mytteriet stod Matt Gaetz. En republikaner fra den yderste højrefløj, der allerede søndag havde truet med, at han ville afsætte sin partifælle.
Detroniseringen bunder i Gaetz' og hans meningsfællers utilfredshed med den aftale, McCarthy for nylig indgik med Demokraterne om et midlertidigt budget.
Aftalen betød, at USA med nød og næppe undgik en de facto nedlukning af staten – men indeholdt ikke de besparelser eller ændringer i grænsekontrollen, som den yderste højrefløj havde krævet.
Den midlertidige budgetaftale indeholder heller ikke nogen hjælp til Ukraine.
Men den yderste republikanske højrefløj anklagede McCarthy for at indgå en »hemmelig aftale« med USAs præsident, Joe Biden.
Aftalen skulle gå ud på, at Demokraterne gik med til nedskæringer i det midlertidige budget – i bytte for McCarthys opbakning til at sende ny militær støtte til Ukraine.
Kaosset efterlader USA i en svær situation.
Kongressen står lammet tilbage, mens politikerne kun har 40 dage til at lande en længerevarende aftale om statsbudgettet.
Hvem skal tage over for McCarthy?
USAs fremtidige støtte til Ukraine afhænger ifølge flere internationale medier af, hvem McCarthys efterfølger bliver.
Den konservative anti-Trump-gruppe Defending Democracy Together har givet de mest oplagte republikanske kandidater karakterer på baggrund af deres tidligere holdninger til støtte til Ukraine.
Karaktererne spænder fra A – støtte til Ukraine – til F – modstand. De kan indikere, hvordan mulige fremtidige formænd vil agere.
Putin »spiller det lange spil«
Et er, hvad der vil ske de næste 40 dage.
På den længere bane kan præsidentvalget i 2024 også gå hen og blive en stopklods for USAs bidrag.
Donald Trump, som er favorit til at blive Republikanernes præsidentkandidat, er højlydt modstander af stigende forsvarsudgifter til Ukraine, som han har beskrevet som et »fjerntliggende land«. Samme toner kommer fra flere af hans nærmeste modkandidater.
Den amerikanske befolkning er efter alt at dømme splittet i spørgsmålet.
I august offentliggjorde CNN en meningsmåling, hvor 51 procent af amerikanerne mente, at USA havde gjort nok for at hjælpe Ukraine, mens 48 procent mente, at USA bør gøre mere.
I krigens tidlige fase mente 62 procent af amerikanerne, at USA burde hjælpe mere til.
Samtidig fremgår det af det russiske budget for 2024, at man her vil hæve forsvarsbudgettet med 70 procent. Rusland forventes at bruge knap 800 milliarder kroner på sit forsvar næste år.
»Putin spiller utvivlsomt det lange spil og mener, at tiden vil være på hans side,« sagde Max Hess, fellow ved tænketanken Foreign Policy Research Institute, i sidste uge til CNBC.
»Der er al mulig grund til at tro, at potentielle brud i Vesten er noget, han er ivrig efter at udnytte.«
