Halvdelen af Europas befolkning er kvinder, og derfor skal halvdelen af EUs mest magtfulde topposter også gå til kvinder. Det prøvede flere aktører at sikre sig på et topmøde i Bruxelles søndag og mandag.
Budskabet kom blandt andet fra medformanden for den fremadstormende grønne gruppe i Europa-Parlamentet, der gik stærkt frem ved valget i maj.
»Kønsbalance er ekstrem vigtigt: Det betyder, at mindst 50 procent af topposterne skal besættes med kvinder,« siger Ska Keller til Berlingske.
De Grønne har ikke nogen stats- eller regeringschef i Det Europæiske Råd, men hun var alligevel mødt op til topmødet for at forsøge at præge forhandlingerne.
Og et af hendes budskaber var altså, at det ikke igen må ende, som det ellers har gjort siden Europa-Kommissionens oprettelse i 1957: at der aldrig har været en kvinde på formandsposten. Ligesom der heller ikke har været en kvindelig formand for Det Europæiske Råd siden 2009, hvor formandsposten for rådet blev oprettet.
»Det er en skændsel, at der aldrig har været en kvinde på de øverste EU-poster. Det er latterligt,« siger Ska Keller.
På topmødet skal de finde en formand for Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd samt en ny udenrigschef for EU og en formand for Den Europæiske Centralbank.
Ska Kellers holdning til kabalen er blandt andet relevant, fordi Europa-Parlamentet skal godkende kommissionsformanden og siden det samlede kommissærhold, hvor også EUs udenrigschef indgår. De Grønne vil stille krav om diversitet og en række andre ting.
»Enhver, der ønsker støtte til en af de poster, vi har indflydelse på, er nødt til at forpligte sig til afgørende, grundlæggende forandringer,« siger Ska Keller og påpeger, at det blandt andet gælder politik inden for klima, sociale emner, flygtninge og retsstaten.
Af de fire topposter, der skal besættes, er der i dag kun én, hvor der sidder en kvinde. Det er den socialdemokratiske udenrigschef, italieneren Federica Mogherini. Hendes forgænger, den første på posten, var også en kvinde, den britiske socialdemokrat Catherine Ashton. Posten som udenrigschef bliver generelt opfattet som den mindst tunge af de fire.
Noget, der ifølge Ska Keller understreger, at der er et generelt problem i EU.
»Det her handler ikke kun om topposter. Der er så lidt lighed mellem kønnene på alle niveauer af EU, at selv hvis den nye kommissionsformand dukker op med en perfekt kønsbalanceret kommission, så vil vi gå videre og sige: Hvor er lovgivningen?«
Mindst to kvinder
Den franske præsident, Emmanuel Macron, sagde ved ankomsten til topmødet søndag aften, at det var afgørende for ham, at der var to kvinder på de fire topposter.
I denne uge skal Europa-Parlamentet også finde sin egen formand. I princippet er det uafhængigt af kabalen med de øvrige topposter, men det kan være, at posten alligevel indgår i det samlede kompromis på topmødet.
I EUs historie har der siden det første direkte valg til Europa-Parlamentet i 1979 kun været to kvinder på posten: Simone Veil og Nicole Fontaine.
Danske Margrethe Vestager, som har meldt sig selv som kandidat til Europa-Kommissionen. Også hun har peget på, at det er »på høje tid«, at der kommer en kvinde på den post.
»Kvinder er ikke en minoritet. Vi er halvdelen af Europas befolkning, halvdelen af verdens befolkning. Jeg synes, det er på tide, at kommissionen afspejler det faktum,« sagde hun.
Mandag formiddag søgte EUs stats- og regeringsledere stadig efter en løsning efter at have forhandlet hele natten.
Lykke Friis er Berlingskes korrespondent i Berlin
Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles