Det bagvedliggende budskab fra Kina til NATO: »Se, hvad vi kan«

Flådeøvelsen i Østersøen med Kina og Rusland som partnere er en opvisning i udstyr. Tre kinesiske skibe deltager: En missilfregat, en destroyer af typen 052D og et stort forsyningsskib.

Verdens største ubåd »Dmitrij Donskoj« sejlede fredag igennem Storebælt på vej mod Kaliningrad. Formelt for at deltage i fejringen af den russiske flådes 100-års jubilæum, reelt for at deltage i den russisk-kinesiske flådeøvelse. Foto: Sarah Christine Nørgaard Fold sammen
Læs mere

Alles øjne er rettede mod Østersøen frem til 31. juli, hvor Kina og Rusland afholder fælles flådeøvelser. Selv om flådeøvelsen er, hvad Liselotte Odgaard, sikkerhedspolitisk forsker ved Forsvarsakademiet i København, kalder »en politisk øvelse«, har det usædvanlige makkerskab i Østersøen vakt opmærksomhed.

USA holder nøje øje med, hvad der foregår. Det samme gør briterne og franskmændene og selvfølgelig de NATO-lande og neutrale nationer, der ligger omkring Østersøen. Signalværdien er afgjort betydningsfuld, for den viser, at Rusland er i stand til at mobilisere Kina – en af deres mange partnere – til at sende tre af deres store flådefartøjer den halve klode rundt for at støtte Rusland.

Nu skal man ikke tro, at der eksisterer en alliance i traditionel forstand mellem Kina og Rusland. Liselotte Odgaard, hvis speciale er kinesisk sikkerhedspolitik, siger til Berlingske, at Ruslands og Kinas samarbejde ikke kan sammenlignes med f.eks. den alliance, som Japan og USA har med gensidige sikkerhedsgarantier. Der er mere tale om et strategisk samarbejde, som det dog også er værd at holde øje med. Russerne går nemlig ikke af vejen for også at samarbejde med andre lande.

»Det er en forsikringspolice mod at stå alene med Kina og blive lillebror i samarbejdet. Derfor søger russerne samarbejde med andre lande som Indien og Japan,« siger hun.

Det er hendes kollega på Forsvarsakademiet Søren Nørby enig i. Det er en politisk markering med Kina som partner, men hvor russerne kan spille på flere heste, hvis man vil. Der eksisterer trods alt også et magtspil mellem Kina og Rusland, og Rusland vil ikke være den lille.

Usædvanligt, men ventet

Alle er enige om, at det er højst usædvanligt, det der foregår, selv om planlægningen har været lang tid undervejs – måske mere end et år – og der er mange fortilfælde med flådeøvelser mellem Rusland og Kina.

De seneste år har den russiske flåde været med, når Kina har følt sig trængt enten i Det Sydkinesiske Hav eller i Det Østkinesiske Hav. Begge steder er der strid om øer – enten kunstige eller reelle – også med Japan. At Kina denne gang vælger at sejle helt til Østersøen, signalerer, at Beijing har valgt side og klart melder ud, at det er NATO, der er den aggressive part i Østersøen.

Flådeøvelserne med deltagelse af tre kinesiske skibe, en missilfregat ved navn »Yuncheng«, en destroyer af typen 052D ved navn »Changsha« og et stort forsyningsskib ved navn »Luoma Lake« er ikke i sig selv et signal om en særlig sikkerhedspolitisk optrapning. Man er i forsvaret heller ikke helt klar over, hvor mange russiske skibe der kommer til at deltage i flådeøvelsen.

Forsvarsforhandlingerne

Men det er ikke gamle skibe, der er tale om. »Changsha« menes at være en af Kinas mest avancerede missil-destroyere. Hvis man ser øvelsen fra den vinkel, er diskussionen i NATO og i Danmark om et missilforsvar pludselig blevet mere aktuel. Forsvarsforhandlingerne i Danmark i efteråret skal vægte for og imod, at de danske fregatter bliver udrustet med radarer og missiler, således at Danmark kan blive en integreret del af NATOs europæiske missilforsvar med raketter placeret på de danske fregatter. Opvisningen af kinesisk styrke på det område i Østersøen kan yderligere sætte gang i den diskussion.

Men det er nu ikke første gang i år, at russerne har holdt store øvelser tæt på de baltiske lande. Og til september har russerne sammen med Hviderusland planlagt en storstilet øvelse tæt på de baltiske lande og Polen, som amerikanerne frygter er så stor, at 100.000 soldater deltager i den. USA er især bekymret for, om øvelsen, som også vil indeholde konkrete atomvåbenscenarier, i virkeligheden er en »trojansk hest«, hvor russerne i ly af øvelsen vil udlægge militære depoter tæt på de baltiske lande.

I det tilfælde vil det være en optrapning af krisen i grænseområdet til Rusland.