Derfor kan luftfartsselskaber selv afgøre flyvning over krigsområder

MANAN VATSYAYANA

BRUXELLES: Mens Ukraines præsident Petro Poroschenko i en nøgtern erklæring torsdag aften ikke ville udelukke, at det malaysiske fly kan være blevet skudt ned over det oprørskontrollerede østlige Ukraine, trænger sig et stort og ind til videre ubesvaret spørgsmål sig på:

Hvordan kan civil luftfart flyve frit hen over områder, der er i borgerkrigslignende tilstand, hvor avancerede våben er i hænderne på oprørere, og hvor der flere gange er blevet skudt mod og nedskudt fly og helikoptere?

Der er ikke flyveforbud over Ukraine, og det er op til Ukraine at afgøre, om man vil lukke sit luftrum for overflyvninger.

Derfor er det ifølge Berlingskes oplysninger op til luftfartsselskaber at afgøre, om man vil flyve over den uroplagede region.

Ruten over Ukraine er en populær rute for utallige flyselskaber især fra de mellemeuropæiske lande, der flyver til Asien.

Men ifølge ekspert i luftfartssikkerhed og tidligere trafikchef i Københavns Lufthavn Christian Stigaard er det op til det enkelte luftfartsselskab selv at beslutte, om man vil flyve over eller uden om en borgerkrig.

»Det ville være op til Eurocontrol, (den europæiske organisation for luftfartskontrol, red.) og Trafikstyrelsen at komme med anbefalinger. Men sidste instans er det op til de enkelte selskaber at bestemme, hvor de flyver henne. Og ingen i denne verden kunne have forudset dette. Nu skal man finde ud af, hvad der er foregået, men det er helt sikkert, at alle luftfartsselskaber nu flyver uden om,« siger han til Berlingske.

Eurocontrol har torsdag aften opfordret flyselskaber til, at de flyver uden om det østlige Ukraine.

Torsdag aften udsendte en række luftfartsselskaber erklæringer om, at de nu vil undgå ukrainsk luftrum. Der er bl.a. tale om Transaero, Aeroflot, Air France, Lufthansa og Turkish Airlines. SAS oplyser til Berlingske, at styrtet og mulige konsekvenser af det ikke er relevante for det skandinaviske luftfartsselskab.

»Vi flyver slet ikke den vej,« siger Knut Mortan Johansen, pressechef i SAS til Berlingske.

Onsdag strammede EU og USA sanktionerne mod Rusland markant. Topmødet fulgte ifølge Bloomberg et møde i Washington, hvor EU-diplomater og amerikanske embedsmænd, hvor EU-repræsentanterne blev præsenteret for efterretninger om, at Rusland sender tunge våben, herunder kampvogne, raketter og anden form for støtte til separatisterne.

Sveriges udenrigsminister Carl Bildt skrev i aftes i et tweet i aftes, at »der er tegn på, at Rusland forsyner separatister med ret avancerede jord-til-luft systemer. Horribelt,« lød det.

Ifølge Ukraines regering har man "indiskutable beviser" for at Rusland har været involveret i nedskydningen af et An-26 militærtransport fly i det østlige Ukraine 14. juli, oplyser Interfax, der citerer chefen for Ukraines efterretningstjeneste, Valentyn Nalyvaychenko.

Tidligere på ugen oplyste Ukraines præsident Petro Poroschenko ifølge EU Observer, at det ukrainske militærfly blev skudt ned med "et kraftigt missil, som formentlig blev affyret fra den russiske føderation".

Præsident Poroschenko lovede i sin erklæring en grundig efterforskning af flystyrtet. En havarikommission er nedsat, og de ukrainske myndigheder vil samarbejde med internationale eksperter og organisationen for civil luftfart, ICAO, International Civil Aviation Association.