På sin egen måde er der noget harmonisk over at opleve Morten Messerschmidt i den retssal, han blev uddannet til at skulle optræde i, men som den politiske karriere siden skulle føre ham væk fra.
Der er gået en god procedureadvokat tabt i Dansk Folkepartis næstformand: Der er den musikalske stemmeføring, og der er de mange masker: Den teatralske forargelse, den velkendte arrogance pludselig afløst af indsmigrende imødekommenhed. Indimellem det de små, rasende smæld: