Den digitale dommer er på vej i retssalene: »Det er en enorm erkendelse. En kæmpe erkendelse«

Dommere i den kinesiske metropol Shanghai lytter til en robot, når de skal sende kriminelle bag tremmer. Måske kan den retskafne robot også lære os noget om os selv. Også hos de danske myndigheder har man blikket rettet mod teknologien.

Foto: iFLYTEK

Fængsel eller ej?

Det er en skæbnestund for manden på anklagebænken. Han er mistænkt i en sag om chikane og vold. Ofret er hans ekskæreste, og manden nægter sig skyldig.