De mest udbredte konspirationsteorier om USAs månelanding – og hvorfor du ikke skal tro på dem

I juli er det 50 år siden, at Neil Armstrong og Buzz Aldrin som de første mennesker i verden satte deres fødder på Månen.

Foto: HO

Det var med Neil Armstrongs udødelige ord »et lille skridt for mennesket, et kæmpe spring for menneskeheden«, da Neil Armstrong og Buzz Aldrin satte fod på Månen for snart 50 år siden.

Eller var det? For i lige så mange år er der blevet holdt liv i konspirationsteorierne om, at månelandingen aldrig fandt sted, andre steder end i et filmstudie, altså.

Hvordan kunne det amerikanske flag ellers vaje sådan i vinden på filmoptagelserne? Og hvad med alle de små mini-meteorer, der burde have dræbt astronauterne? Var det hele ikke bare en amerikansk sammensværgelse, der skulle sætte en stopper for rumkapløbet mod Sovjetunionen?

Sådan lyder konspirationsteorierne, der hævder, at de amerikanske månelandinger er fabrikeret og måske endda filmet af kult-instruktøren Stanley Kubrik. Der er intet videnskabeligt grundlag for at hævde det, men der er til gengæld rigtig mange beviser for, at Månelandingerne faktisk fandt sted.

Med Kinas historiske månelanding på den side af Månen, der vender væk fra Jorden, er det kun et spørgsmål om tid, inden konspirationsteorierne finder vej til overfladen igen. Berlingske bringer her et sammenkog af de mest udbredte konspirationsteorier - og hvorfor du ikke skal tro på dem.

Påstand #1: Der er vind i det amerikanske flag - men der er ikke vind på Månen

På billederne fra den første månelanding ligner det ganske rigtigt, at der er vind i det amerikanske flag, da Buzz Aldrin og Neil Armstrong planter det i jorden på Månen. Men det er et synsbedrag. Inden flaget blev plantet, var der syet små metal-kabler ind i kanten på det, så det kunne stå oprejst. Men da astronauterne skulle rejse flaget, ville det ene af kablerne ikke justere sig ordentligt. Og så kom det til at ligne, at der permanent var en bølge i flaget, har Buzz Aldrin siden fortalt.

Påstand #2: Astronauterne har lange skygger, som beviser, at de er oplyst fra flere vinkler. Og hvor er stjernerne?

På billederne fra månelandingen har Buzz Aldrin og Neil Armstrong lange skygger, der peger i forskellige retninger, og dét er et bevis på, at de er oplyst fra flere vinkler, hævder flere konspirationsteoretikere. Og hvorfor er de så det? Fordi månelandingen blev optaget i et filmstudie og ikke på Månen, hævdes det.

Men faktisk kan det sagtens lade sig gøre at få den slags skygger, som de to astronauter har på billederne. Månelandskabet er bakket og veloplyst af Solen - og mens de var der, var Solen tæt på horisonten. Din skygge ville se lige sådan ud, hvis nogen forsøgte at tage et billede af dig, mens du befandt dig i ujævnt terræn, og Solen var ved at gå ned.

Kameraerne kan til gengæld have svært ved at opfange stjerner langt væk, hvis der en kraftigt oplyste overflader lige foran dem - som for eksempel et månelandskab, to astronauter og et rumskib.

Påstand #3: Astronauterne ville ikke kunne overleve den radioaktive stråling

En af de mest populære teorier for, hvorfor astronauterne aldrig ville kunne nå frem til Månen, er Van Allen-bælterne. Det er de to radioaktive bælter, der omslutter Jorden, skabt af Jordens magnetiske felter og drevet af høj-energi-partikler fra Solens vind. Ifølge konspirationsteorierne kan mennesker slet ikke bevæge sig uden for bælterne uden at dø af den høje radioaktive stråling først.

Men det kan de. Det er kun farligt at opholde sig i bælterne, hvis man er der i dagevis. Apollo 11 fløj igennem på to timer. Strålingen svarer, ifølge The Guardian, til at få en røntgenscanning.

Påstand #4: Man kan slet ikke sætte fodaftryk på Månen

Hvis man skulle sætte et fodaftryk på Månen, skulle der vand til at forme det, lyder konspirationsteorierne. Ellers ville de tørre ud, nøjagtigt, som de gør i tørt sand. Og den er jo sådan set god nok - hvis altså, der var sand, som vi kender det fra Jorden, på Månen. Men månestøv er selv sagt ikke sand, og har ikke brug for fugt for at kunne holde en form. Faktisk minder det mere om talkumpudder.

Og fodaftrykkene er der i øvrigt stadig. Både fodaftrykkene og de efterladte rumfartøj er at se på satellitbilleder af Månen. Satellitbilleder, der i øvrigt fuldstændigt matcher det landskab, som ses på videoen fra månelandingen. Se det her.

Påstand #5: Hvis amerikanerne virkelig har været på Månen, hvorfor er der så så mange, der ikke tror på det?

Fordi vi mennesker søger mening med tilværelsen. Og når vi ser ting, vi ikke forstår - som for eksempel en månelanding - forsøger vi at finde logiske forklaringer på det. Det er nemt at affærdige konspirationsteorier som noget, der bare er blevet opfundet af mænd i sølvpapirshatte, men undersøgelser viser, at de fleste af os er modtagelige over for dem under de rette omstændigheder, ifølge Washington Post.