Dansk beslutning til tops hos CNN og andre internationale medier: »Danmark svinger til det yderste højre«

Flere store internationale medier har de seneste dage skrevet lange artikler om Danmarks beslutning om at sende flygtninge retur til Syrien. De kæder det sammen med analyser af, at dansk udlændingepolitik er drejet skarpt til højre.

 
Selvom vi ikke kan tvinge flygtninge til at rejse hjem, skal de stadig sendes på udrejsecenter, når deres beskyttelsesbehov bortfalder, ifølge statsminister Mette Frederiksen. Video: Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Geertsen. Fold sammen
Læs mere

Søndag eftermiddag landede en historie fra Danmark øverst på CNNs hjemmeside:

Denmark lurches to the far right – Danmark svinger til det yderste højre, hed overskriften.

Artiklen er illustreret med et billede af søskendeparret Hussam og Dania, som bor i landsbyen Andst nær Vejen.

I et interview til CNN fortæller de syriskfødte søskende, at de »føler sig hjemme i Danmark«, hvor de boet siden 2015, men frygter inden længe at blive sendt til Damaskus.

Familien har fået afslag på at få forlænget opholdstilladelsen, efter at danske myndigheder har vurderet, at syriske flygtninge fra Damaskus-området kan sendes tilbage.

CNN skriver, at Danmark dermed »er blevet det første demokratiske europæiske land«, der giver syrere besked på at vende tilbage »til det krigsramte« land.

Omtrent 500 syriske flygtninge fra Damaskus-området, som har opnået midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark, vurderes i år at kunne få inddraget eller blive nægtet forlængelse af opholdstilladelse.

I artiklen skriver CNN, at loven er endnu et tegn på, at Danmark drejer til højre. Ifølge artiklen »mener kritikere«, at beslutningen er »den seneste i en salve, der skal ramme Danmarks ikkehvide flygtninge og migrantsamfund«.

Det står også i artiklen, at »nogle fastholder, at Danmarks identitet inderst inde er forbundet til landets hvide arv«. Det fremgår dog ikke, hvem der er kilder til disse udsagn.

CNN skriver, at Danmark de seneste år har »udrullet nogle af de hårdeste antimigrationslove i Europa« og nævner blandt andet smykkeloven og burkaforbuddet. Tendensen er fortsat under den socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, skriver CNN.

»Frederiksen adopterede en hård kurs over for migration op til valget i 2019 for at lokke vælgere væk fra højrefløjspopulisterne i Dansk Folkeparti.«

Danske myndigheder har »bombet min drøm«

CNN er langtfra det eneste store internationale medie, som de seneste dage har været optaget af Danmarks beslutning om at sende syriske flygtninge retur.

I The Guardians artikel om beslutningen, står der, at »det skandinaviske lands omdømme som tolerant og åbent har lidt skade de seneste år under Dansk Folkepartis fremgang«.

Artiklen noterer, at den danske flygtningepolitik står i »skarp kontrast til naboerne Tyskland og Sverige, hvor det er meget nemmere for den generelle syriske befolkning at blive tildelt permanent opholdstilladelse og senere statsborgerskab«.

Også avisen The New York Times har skrevet en længere artikel om sagen med overskriften »De ‘bombede min drøm’: Danmark fratager syrere opholdstilladelse«.

I artiklen skriver avisen blandt andet, at det er »studerende, lastbilchauffører, fabriksarbejdere, butiksejere og frivillige i ngo'er«, der nu er i risiko for at blive sendt ud af Danmark.

»Det er, som om de danske udlændingemyndigheder har bombet min drøm, nøjagtig som Bashar al-Assad bombede vores hjem,« siger Asmaa al-Natour, der sammen med sin mand har modtaget besked om, at hun skal sendes tilbage til Syrien, til The New York Times.

Avisen påpeger, at mange syrere kan ende med at blive sendt til danske udrejsecentre, idet Danmark ikke har en aftale med Syrien, der giver danske myndigheder mulighed for at tvinge borgere til Syrien mod deres vilje.

Af New York Times' artikel fremgår det desuden fejlagtigt, at der i de danske ghettoområder er indført »dobbeltstraf for visse kriminelle handlinger«. Blandt andre har Weekendavisen-journalist Søren Villemoes påpeget fejlen.

Lovforslaget om dobbeltstraf blev præsenteret i 2018 i forbindelse med VK-regeringens »ghettoudspil«, men loven om dobbeltstraf – som trådte i kraft 1. januar 2019 – gælder ikke per automatik i visse områder.

Den giver derimod politiet ret til at udpege særlige zoner, hvor visse forbrydelser skal straffes hårdere end andre steder. Loven er blandt andet blevet anvendt i Vollsmose, i forbindelse med at der var flere skudepisoder i bydelen. Den er også blevet anvendt flere steder i København i 2019 i forbindelse med optøjer efter Rasmus Paludans demonstrationer.