Danmark ser positivt på en international domstol for IS-jihadister – men erfaringerne er ikke gode

Hvad stiller man op med europæiske og andre jihadister fra Islamisk Stat? Den svenske regering har med nordisk opbakning foreslået at oprette en fælles domstol til at dømme forbrydelser og overgreb, som det skete med tribunalerne for Eksjugoslavien og Rwanda.

Hundredvis af udlændinge, der har støttet Islamisk Stat i Syrien, dukker i øjeblikket op fra Islamisk Stats sidste tilholdssteder. Fra byen Baghouz er både norske og svenske jihadister blevet identificeret. Fold sammen
Læs mere
Foto: BULENT KILIC/AFP/Scanpix/Ritzau

I hundredvis bliver europæiske IS-jihadister i disse dage fanget i Syrien under kampene med de sidste rester af Islamisk Stat. Men hvad stiller man op med dem?

Danske og andre europæiske politikere har erklæret, at IS-støtter uanset deres statsborgerskab er uønskede i deres hjemlande.

Nu har den svenske regering stillet sig i spidsen for et forslag for at løse dilemmaet, som den danske regering »ser positivt på«. Norges og Finlands regeringer har sagt, at de bakker op om Sveriges forslag. Tysklands regering har udtalt sig i samme spor. Ideen er at oprette en særlig international domstol i regionen for at dømme forbrydelser begået af IS-jihadister.

Der er bare ét stort problem.

Erfaringen viser, at en international domstol ikke er svaret på, hvad man skal stille op mod i hundredvis, eller snarere tusindvis, af IS-jihadister. Det er mænd, kvinder og børn, som af den ene eller anden årsag sluttede sig til Islamisk Stat i Syrien og deltog i kampe og grusomheder eller levede som civile borgere i terrororganisationens »kalifat«.

254 tiltaler efter mere end tyve års retsarbejde

Kun tilsammen omkring 150 personer blev dømt i de to internationale domstole oprettet for at håndtere krigsforbrydelser begået under borgerkrigen i Eksjugoslavien og folkemordet i Rwanda. Dommene, baseret på i alt 254 tiltaler, var resultatet af mere end tyve års retsarbejde. Domstole blev lukket ned i henholdsvis 2017 og 2015.

Frederik Harhoff har erfaring som dommer ved FNs tribunal for krigsforbrydelser begået under borgerkrigen i Eksjugoslavien. Under den danske politiske debat om IS-jihadister med dansk statsborgskab sagde professoren i folkeret ved Syddansk Universitet til Berlingske, at erfaringen med de internationale domstole var, at det krævede et enormt appartat med mange ansatte og mange funktioner:

»FN vil ikke have mulighed for at oprette flere tribunaler. Det er for dyrt, og det går alt for langsomt. Så kan man måske prøve at opnå enighed om at oprette en regional domstol. Så putter man en masse penge i et nyt tribunal, der så ansætter dommere, efterforskere, kriminalbetjente, tolke, anklagere, forsvarere og så videre. Der bliver meget hurtigt tale om mange hundrede ansatte.«

Dømte kan blive sendt til Danmark

Ingen har illusioner om, at de internationale domstole fik dømt gerningsmændene bag alle de utallige krigsforbrydelser begået under de to konflikter. Ifølge Frederik Harhoff vil domstolene ikke have mulighed for at dømme personer, der ikke har deltaget aktivt i kampe eller overgreb. Det kan blandt andet gælde en del af de europæiske kvinder, som i Islamisk Stat giftede sig med IS-jihadister:

»Alene det, at de har været til stede, betyder ikke, at de har begået en krigsforbrydelse,« fastslog professoren.

Nogle vil blive dømt. Ifølge Frederik Harhoff vil en international domstol så højst sandsynligt opfordre de dømtes hjemlande til at stå for at sikre deres afsoning af dommen.

»Det vigtigste er, at disse personer skal stilles for retten og straffes,« sagde den svenske statsminister, Stefan Löfven, til Aftonbladet, da han præsenterede forslaget om et internationalt »tribunal eller noget lignende« til at håndtere IS-jihadisterne.

Men ud fra erfaringerne fra Eksjugoslavien og Rwanda er forslaget ikke nogen løsning på Europas dilemma. Spørgsmålet omkring IS-jihadisterne vil fortsat være: Hvad skal vi stille op med dem?