Da amerikansk TV og Meryl Streep ændrede Tyskland

For 40 år siden sendte den amerikanske TV-serie »Holocaust« chokbølger igennem Tyskland. Aldrig har en udenlandsk TV-serie i den grad ændret et land. Nu genudsendes den i en tid, hvor færre tyskere kender til Holocaust, og hvor partiet Alternative für Deutschland har brudt en række tabuer

250 millioner på verdensplan så i 1978 og 1979 den amerikanske TV-serie om Holocaust, hvor flere af hovedpersonerne døde i koncentrationslejren Auschwitz. I Tyskland ryddede serien gaderne og fik fundamentale følger for landet. Nu genudsendes serien i Tyskland. I Danmark blev serien vist i 1978. Fold sammen
Læs mere
Foto: GABRIEL BOUYS / AFP / scanpix

Ingen ville vide af serien, da den skulle vises. Tyske historikere mente, den var for upræcis. Jøder kritiserede den for at gøre folkemordet til en amerikansk sæbeopera, og højreorienterede grupper anførte, at serien blot ville relancere en »historisk løgn«. Én gik endda så vidt, at han sprængte to sendemaster i luften, så 100.000 tyskere sad tilbage med sort skærm.

Da den ni timer lange amerikanske TV-serie »Holocaust« endelig blev sendt i januar 1979, ryddede den ikke desto mindre gaderne i det daværende Vesttyskland og de dele af Østtyskland, der kunne smugkigge med; den splittede også familier og ændrede hele landet.

 

Inga og Karls brylllup

Den NBC-producerede amerikanske TV-serie med blandt andre Meryl Streep i hovedrollen følger to tyske familier. Dorf-familien, hvis søn Erik bliver medlem af SS, og den jødiske Weiss-familie, hvor sønnen Karl gifter sig med den kristne Inga spillet af Meryl Streep. Erik Dorf bliver højre hånd for Reinhard Heydrich - én af hjernerne bag jødeudryddelsen. Størstedelen af Weiss-familien kommer i koncentrationslejrene Buchenwald, Theresienstadt og Auschwitz.

Beslutningen om systematisk at udrydde jøderne (»Endlösung«) blev taget i villaen »Am grossen Wannsee« 56-58 i en forstad til Berlin. 20. januar 1942 havde Reinhard Heydrich indkaldt til konference med en række højtstående nazister, herunder Adolf Eichmann. I dag er villaen et Holocaust-mindesmærke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias SCHWARZ / AFP / scanpix.

Fra gerningsmand til offer

Netop det forhold, at serien også fokuserer på jøder som ofre, er hovedforklaringen på, at serien ramte tyskerne så hårdt. Eller som historikeren Frank Bösch siger til ugemagasinet »Det Spiegel«:

»Bearbejdningen havde indtil da haft fokus på gerningsmændene. I retssagerne i 1960erne, for eksempel den i Frankfurt mod de ansatte i Auschwitz, var det morderne og ikke ofrene, der stod i centrum.«

Ved at ændre perspektivet fra det rent juridiske - hvem var skyldige? - måtte mange tyskere for første gang forholde sig til jødeforfølgelsen rent følelsesmæssigt.

For at berolige seriens mange kritikere blev den kun sendt på Vesttysklands regionale kanaler (NDR, MDR, SWR osv). Ikke desto mindre blev den en »Strassenfeger« - det vil sige et TV-program, der lagde gaderne øde. Hele 15 millioner så den, hvilket svarer til, at 39 pct. så med. Efterfølgende kunne seerne ringe ind og give deres besyv med. Også det blev en stor succes med 22.000 deltagere.

Josef Joffe, udgiver af avisen Die Zeit

»Fjernsynet gjorde stuen til en opdragelsesanstalt... De fire tv-episoder er mere værd end millioner af ord«


TV som folkeopdragelse

Serien skabte også stor splid internt i familier. hvor den yngre generation kritiserede deres forældre og bedsteforældre hårdt. Hvorfor havde de for eksempel ikke gjort oprør og reageret, når den jødiske nabo i opgangen pludselig forsvandt? Den store diskussion om serien gjorde pludselig, at ingen kunne undgå at forholde sig til nationalsocialismen:

»Fjernsynet gjorde stuen til en opdragelsesanstalt... De fire TV-episoder er mere værd end millioner af ord«, skriver udgiveren af avisen »Die Zeit«, Josef Joffe, i en ny bog. I samme bog, »Der Gute Deutsche«, betegner han også serien som tyskernes »moralske stress-test«, som de fleste først magtede at underkaste sig 34 år efter Hitlers død.

Tysklands befrielse

Ved så klart at slå fast, at det var tyskere, der havde slået cirka seks millioner jøder ihjel - tyske såvel som af mange andre nationaliteter - var serien også med til at fremprovokere erkendelsen af, at nationalsocialisternes kapitulation 8.maj 1945 ikke var et nederlag, men en befrielse. Det var det budskab, som forbundspræsident Richard von Weiszäcker på 40 års-dagen for kapitulationen ophøjede til officiel politik.

Fra mindesmærker til lovgivning

Som et resultat af serien blev der også indledt mange nye forskningsprojekter om jødeforfølgelsen, ligesom antallet af mindesmærker steg. I 1979 blevet ordet »Holocaust«, der ikke tidligere blev anvendt, årets ord i Vesttyskland. Siden har det været et fast begreb i det tyske ordforråd.

Også i lovgivningen satte serien sine klare spor. Før serien havde Forbundsdagen flere gange forgæves forsøgt at ændre en lov, så der ikke længere var en forældelsesfrist for nazistiske krigsforbrydelser. Først efter »Holocaust« lykkedes det at vedtage en ny lov, og hermed kunne mange nazister også efter 1979 blive stillet til regnskab for deres ugerninger.

AfDs formand, Alexander Gauland, kaldte i 2018 nationalsocialismen for en fuglelort i en ellers 1000 år sucessrig tysk historie. I weekenden holdt partiet landsmøde i byen Riesa i Sachsen .I Østtyskland kunne man ikke se »Holocaust« i 1979, da serien blev sendt på de regionale TV-kanaler, der ikke kunne modtages øst for Jerntæppet. Fold sammen
Læs mere
Foto: MATTHIAS RIETSCHEL /Reuters / scanpix.

40 år efter

40 år efter, at serien blev sendt første gang, har tysk TV besluttet at genudsende den her i januar. Det sker på et tidspunkt, hvor der er opstået en ny diskussion om jødeforfølgelsen. Nye undersøgelser viser, at 40 pct. af tyskerne mellem 18-34 år kun har lidt eller meget lidt kendskab til Holocaust. Ligesom i andre lande oplever Tyskland også en stigende antisemitisme.

Det nye højreorienterede parti, Alternative für Deutschland, har flere gange rejst en debat om jødeforføgelsen. I januar 2017 betegnede den østtyske AfDer Björn Höcke Holocaust-monumentet i Berlin som en skændsel for Tyskland. I juni 2018 forsøgte lederen af partiet, Alexander Gauland, at relativere nationalsocialismen ved at betegne den som en »fuglelort i en ellers 1000 år succesrig tysk historie.«

»Schindlers liste«

»Holocaust« er ikke den eneste amerikanske filmatisering af jødeforfølgelsen, der nu bliver vist igen. Også Steven Spielbergs Oscar-belønnede film »Schindlers liste« kan i 25-året for dens premiere igen ses i blandt andet tyske biografer. Det sker på »Holocaust-dagen« 27. januar. Ifølge Spielberg er filmen langt vigtigere i dag, end den var dengang på grund af et stigende had:

»Jeg er af den opfattelse, at den kan indlede en samtale om, at folkemord kan ske over alt, hvis et i øvrigt normalt samfund udvikler sig i den forkerte retning.«

I forbindelse med relanceringen har en biograf i den tyske by Hachenburg, tæt på Koblenz, besluttet at uddele gratis billetter til AfD-tilhængere, hvilket har udløst fortørnelse i partiet.

Ny dokumentar

LIgesom i 1979 er der også i 2019 blevet produceret en dokumentatfilm i forbindelse med »Holocaust«-TV-serien. Hvor tysk TV dengang satte fokus på folkemordet, er temaet denne gang, hvordan serien har ændret Tyskland, og hvordan der oprindeligt var ingen, der ville have den, Det vesttyske udenrigsministerium udarbejdede for eksempel et større beredskab med citater af vesttyske politikere for at vise, at landet var i gang med at bearbejde skylden (»Vergangenheitsbewältigung«).

Hvorfor igen på de regionale kanaler?

Beslutningen om at genudsende serien har denne gang udløst langt færre reaktioner. Flere aviser har dog kritiseret tysk TV for, at serien endnu engang sendes på de regionale kanaler og ikke i bedste sendetid på de to store ARD eller ZDF. Andre peger også på, at tiden må været kommet til, at tyskerne selv producerer en stor serie om jødeforfølgelsen - på samme niveau som serien om Weimar-republikken, »Babylon Berlin.«

I modsætning til i 1979 vil »Holocaust« nu kunne ses over hele Tyskland. De regionale kanaler kunne nemlig dengang generelt ikke modtages i DDR. Dermed er det i 30 året for Berlinmurens fald også første gang, at hele nationen får mulighed for at se serien samtidig. Ligesom i 1979 kan det udløse nye diskussioner.