Claus Meyer ramte bunden, nu har han kæmpet sig tilbage: »Hvis du kan lave mad, der smager fucking godt, kan du gå hele vejen«

Stjernekokken mødte sit livs nedtur i New York City. I kampen ud af mørket endte han med at vende tilbage til det, der i virkeligheden betød noget for ham. Berlingske besøgte Meyer i Marokko, hvortil han er rejst for at give kærligheden til mad videre til en ny generation.

Claus Meyer er i Marokko til åbningen af madskolen Um Mami i Marrakesh. Sam Diogo Photography

Den unge, marokkanske kokkeelev griner og ser en smule forundret ud, da Claus Meyer hopper om bag køkkenbordet.

Meyer er som den eneste i køkkenet iklædt klassisk marokkansk tøj – et hørsæt med kaftan og berberbukser.