»Cancel culturen« rammer nu amerikanske universiteter fra begge fløje. Det er de selv ude om, siger professor

Amerikanske topuniversiteter er de senere år blevet mere og mere aktive i den offentlige debat. Det lider de af nu, hvor begge politiske fløje tvinger dem til at tage stilling i værdikampen, som krigen i Gaza har ført med sig, mener professor.

Med kongreshøringer af amerikanske universitetsledere, der skal forsvare deres institutions håndtering af antisemitisme, er det nu højrefløjen, som fører an med at »cancelle« venstrefløjen, siger professor Frederik Stjernfelt. Mathias Svold

Præsidenten for Columbia University, Minouche Shafik, sad i den forgangne uge på vidneskranken i en kongreshøring og skulle svare på anklager om antisemitiske hændelser og en mangelfuld beskyttelse af jødiske studerende på det verdensberømte universitet.

Lignende situationer har rektorer for tre af USAs andre førende universiteter – Harvard, Pennsylvania og MIT – også været i, og kedlen kom kun mere i kog efter en høring i kongressen i december sidste år, hvor rektorerne ikke kunne svare »ja«, da republikaneren Elise Stefanik i Repræsentanternes Hus’ uddannelsesudvalg spurgte: