Jødiske studerende fik at vide, at de skulle være Hamas' næste mål. Nu siger rabbiner, at de skal holde sig væk fra universitetet

Propalæstinensiske demonstrationer på amerikansk eliteuniversitet har fået rabbiner til at frygte for jødiske studerendes sikkerhed.

Jødiske studerende på Columbia University i New York skal »vende hjem så hurtigt som muligt«, efter at propalæstinensiske demonstrationer på campus har sat deres sikkerhed i fare.

Det er opfordringen fra Elie Buechler, rabbiner på Columbia University, der er et af verdens mest prestigefyldte institutter og en del af det akademisk anerkendte Ivy League.