Europa-Kommissionens formand åbnede døren for Canada som associeret medlem, foreslog en EU-pendant til NATOs artikel 4 og fik parlamentet til at rejse sig i respekt for en dansk helikopterpilot.
Canada som æresmedlem, et forbud mod sociale medier for børn under 13 år og et europæisk sikkerhedsråd a la NATOs artikel 4. Det var blot nogle af de markante initiativer, som Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, åbnede døren for ved sin årlige tale om Unionens tilstand.
Talen bød også på et rørende øjeblik, der udløste nok salens længste og stående bifald: en hyldest til den afdøde danske helikopterpilot Rune Kyndal.
Han mistede livet i august, da to brandslukningshelikoptere kolliderede i luften under arbejdet med at inddæmme en naturbrand i Grækenland.
Runes brødre og mor var til stede i parlamentet, hvor de ærede ham ved at holde et billede op.
Udover den personlige hyldest leverede von der Leyen en række politiske udmeldinger fra EUs største årlige begivenhed. Her er syv nedslag:
Nok en af de største meldinger fra Europa-Kommissionens formand var, at EU vil afsøge muligheden for, at Canada kan blive det første »associerede medlem« af EU nogensinde.
Mark Carney, Canadas premierminister, var til stede i parlamentet og modtog stående bifald fra de europæiske lovgivere ved udmeldingen.
Han skal tale i Europa-Parlamentet torsdag.
Hvad det helt konkret indebærer, og om det overhovedet kan lade sig gøre, er endnu uvist.
Von der Leyen sagde dog, at Canada og EU vil bygge videre på deres eksisterende frihandelsaftale, kendt som CETA.
Von der Leyen luftede også muligheden for at etablere et »europæisk sikkerhedsråd«.
Formålet med et sådant råd ville være, at Danmark eller andre lande vil kunne indkalde de andre EU-lande til et krisemøde i tilfælde af sikkerhedssituationer.
For eksempel en situation som den, Danmark så mandag eftermiddag, hvor en russisk fregat skød signalblus efter en dansk Fennec-helikopter.
En hændelse, som von der Leyen også nævnte i sin tale.
Rådet vil altså være lidt i stil med, hvad der sker i NATO-regi, når artikel 4 bliver aktiveret.
Den såkaldte »Kids Act« vil indføre et forbud mod sociale medier for børn under 13 år. Samtidig forbydes personlige konti for børn under 15 år.
Von der Leyen er selv mor til syv og håber, at forhandlingerne vil gå hurtigt af hensyn til Europas børn.
Europa-Kommissionen vil allerede torsdag fremlægge et konkret forslag.
Udspillet skal efter fremsættelsen forhandles med EU-landene og Europa-Parlamentet, før det kan træde i kraft.
EU halter bagud i forhold til AI, og derfor vil von der Leyen nu satse mere på teknologien.
Satsningen består dog hovedsagelig af at sætte tempoet ned og sikre, at AI skaber værdi på en sikker og klimavenlig måde.
Von der Leyen sagde i den forbindelse, at hun tager højde for den bølge af advarsler om kunstig intelligens og opfordringer til at bremse udviklingen, som der har været den seneste uge.
Hun vil derudover invitere de førende AI-laboratorier til drøftelser om, hvordan EU kan støtte industrien for at »holde trit med udviklingen«.
I november vil EU fremlægge en ny strategi for AI.
Von der Leyen kunne også meddele, at EU vil fremlægge et nyt europæisk »responsinstrument«, som skal kunne benyttes af medlemslande i krisesituationer.
For eksempel den, som vi så i Ceuta i sommer, hvor titusindvis af migranter ankom til den spanske eksklave fra Marokko.
Kommissionsformanden ønsker derudover også at styrke Frontex, som er den europæiske grænse- og kystvagt.
Handelsunderskuddet i forhold til Kina er mere end en milliard euro om dagen.
Dette er ikke holdbart, fastslår von der Leyen i sin tale.
EU forhandler lige nu med Kina for at se, om det kan overtale landet til at holde op med at oversvømme Europa med billigere varer.
Hvad der præcist sker, hvis dette ikke kan lykkes, siger hun ikke konkret, men hun siger, at de vil bruge »alle de redskaber, vi har til rådighed, for at genoprette balancen i vores forhold,« sagde hun.
»Ord er gode, men handlinger er bedre.«
Hun hentyder muligvis til, at EU kan pålægge told på kinesiske varer.
Elpriserne skal ned, siger von der Leyen.
Hun uddyber, at det blandt andet skal ske ved at investere mere i vedvarende energi.
»Lad os gøre Europas fremtid elektrisk,« sagde hun i talen.
EU skal seksdoble sin kapacitet inden for vedvarende energi og fordoble elektricitetens andel i energimikset inden 2040, hvilket er i tråd med det elektrificeringsmål, som EU fremsatte før sommeren.
