Alt for få mennesker forlader EU igen, selv om de har fået besked om, at de ikke får ophold eller asyl. Det bør fremover – som sidste udvej – være muligt at udsende disse personer til tredjelande, selv om de ikke måtte have nogen forbindelse til det land.
Det mener EUs medlemslande i Ministerrådet, der fredag aften på et møde i Luxembourg blev enige om en række stramninger af Udsendelsesdirektivet. Det skal gøre medlemslandene langt mere effektive til at sende mennesker ud, som ikke har ret til at opholde sig i EU.