Krig i det britiske parlament, en dødskamp om Theresa Mays politiske liv og den irske grænse stjal spotlyset til et EU-topmøde torsdag eftermiddag. Men der sker trods alt andet i EU. Fem andre emner fyldte i stats- og regeringsledernes sagsmapper.
1. EUs kvotemodel for flygtninge er ude på dybt vand
Hvis der er én ting, der altid kan udløse et skænderi blandt EU-landene, er det flygtninge og migranter. I to og et halvt år har EU-landene diskuteret en kvotemodel, hvor hvert land skal forpligte sig til at tage et bestemt antal flygtninge. De central- og østeuropæiske lande har sammen med blandt andet Danmark strittet hårdt imod.
Nu har to af de største fortalere for kvoterne, Frankrig og Tyskland, ændret kurs. De foreslog torsdag aften en mere fleksibel model, hvor lande »på baggrund af berettigede argumenter« kan undlade at tage imod flygtninge under forudsætning af, at de udviser »andre former for solidaritet«.
Men det går begge veje, for så skal de lande, der tager flest flygtninge, tildeles flere penge i EUs nye flerårige budget.
2. EU kortslutter Trump og indgår japansk kæmpeaftale
»America first« og straftold har kendetegnet Donald Trumps handelspolitik. Nu kommer reaktionen fra EU. Hvis ikke Trump vil styrke frihandelen, er der andre, der vil: Japan. I onsdags sagde Europa-Parlamentet ja til den største frihandelsaftale, der nogensinde er indgået.
Europa-Kommissionen håber, at EUs eksport vil stige med 13 milliarder euro (godt 97 mia. kr.) om året, og Kommissionens formand Jean-Claude Juncker præsenterede aftalen som et forsøg på netop at holde fast i »åben, win-win regelbaseret samhandel«.
Også den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtrykte stor glæde over aftalen: »Det er en super, super, super god nyhed for dansk erhvervsliv. Det kan måske mere end fordoble vores eksport til Japan.«
3. EU udsætter benhård kamp om 9.000.000.000.000 kroner
Der er så mange nuller på Kommissionens syvårige finanslovsforslag, at det kan være svært at overskue. Men de ni billioner har voldsom stor betydning for Europas forskningsverden, landbrug, fattige regioner for blot at nævne nogle.
Det er altid svært, men når en af de store betalere, Storbritannien, ikke længere skal betale kontingent, mangler omkring EU 75 milliarder kroner i kassen om året. Og hvem skal betale dem? Samtidig mener Kommissionen og en stribe lande, at EU skal bruge store summer på forsvar, terrorbekæmpelse og fælles grænsekontrol.
Alene tanken om at skulle betale mere til budgettet har fået en del lande, herunder Holland, Østrig og Danmark, på barrikaderne. Kommissionen havde håbet, at det syvårige budget kunne vedtages inden Europa-Parlamentsvalget til maj 2019. Men i udkastet til topmødekonklusioner lægges der nu op til, at budgetdramaet udskydes til efteråret 2019, hvor nye parlamentarikere og en ny Kommission måske har helt nye ideer
4. Danmark holdes ude af eurozone-budget
Efter 18 måneders uenighed og senest 19 timers maratonsforhandlinger er Eurozone-landene blevet enige. De skal have et eget budget - kun for de lande, der er medlem af euroen. Det har længe været en mærkesag for Frankrigs præsident Emmanuel Macron, der mener, at budgettet kan udjævne forskelle mellem euro-landene og styrke konkurrenceevne.
Jublen i Paris er dog begrænset, for budgettet bliver langt mindre, end Macron havde håbet, og det skal også være en del af EUs syvårige budget.
Danmark, Holland og andre lande er imod ideen om, at EU skal have to forskellige budgetter.
5. Får Italien og Frankrig et gult kort?
Italiens nye regering kæmper for at undgå sanktioner fra Kommissionen, da budgetforslag »Folkets Finanslov« bryder med EUs regler for, hvor stort et underskud et land må have. Afviser Kommissionen endegyldigt Italiens budget, kan det puste til den allerede markante EU-skepsis i landet. Men onsdag holdt premierminister Guiseppe Conte et møde med Jean-Claude Juncker, og bagefter lød der mere forsonende toner. Italien er åbentbart villig til at bøje af.
Det hele kompliceres af, at Frankrig også er ved at komme i problemer, efter Macron har forsøgt at indfri nogle af de krav, som talstærke demonstranter iført gule veste har insisteret på. De løfter, Macron har givet om for eksempel mindsteløn, vil også få underskuddet til at stige i en grad, så Kommissionen kan være nødt til at gribe ind.
Hvis Italien, men ikke Frankrig, får et gult kort, kan det udløse voldsom debat om forskelsbehandling.
Alt i alt gør Brexit, at stats- og regeringsledernes sagsmapper bugner med vanskelige EU-opgaver, som gerne skulle løses inden 2019, hvor både Europa-Parlament og Kommissionen skal skiftes ud.
Alligevel er det langt fra sidste gang, Brexit kommer til at trække de store overskrifter.
Lykke Friis er Berlingskes korrespondent i Berlin.
Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles.
