I Sverige uden for byen Nora er en gruppe på omkring 20 cyklister blevet påkørt af en bil.

To er kommet alvorligt til skade, men er ikke i livsfare, oplyser svensk politi.

Bilen menes at have kørt med omkring 70 kilometer i timen, da sammenstødet skete.

Politiet betragter det som en ulykke.

Der blev sendt seks ambulancer, en redningshelikopter og beredskab til stedet.

Ulykken blev anmeldt klokken 10.21 søndag ifølge det svenske medie SVT.

Ifølge SVT har politiet kunnet komme i kontakt med de to alvorligt tilskadekomne, som blev kørt på hospitalet.

Derudover kom fem lettere til skade, skriver mediet.

Greger Aronsson, som er indsatsleder i beredskabet, siger til SVT, at en cyklist formentlig er kommet lidt for langt ud på vejen. Her har den modkørende bil så forsøgt at køre udenom.

Men der er ikke noget, der tyder på, at bilisten har kørt særligt hensynsløst eller bevidst påkørt gruppen, udtaler beredskabet til SVT.

Omkring middag søndag var sagen lukket, og trafikken kørte igen normalt.

Nora ligger vest for Stockholm.

/ritzau/TT

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.