En forbipasserende troede først, at han var vidne til en trafikulykke, da en varevogn slingrede op på fortovet.
Bilen fortsatte i fuld fart op ad en trappe og hamrede ind i glasdørene til biografen Kosmos midt i den russiske by Jekaterinburg.
På overvågningsbillederne kan man se manden komme løbende for at komme passagererne til undsætning. Men da han nærmer sig bilen, standser han brat op og sætter i løb i den modsatte retning.
Man forstår hvorfor.
I mellemtiden er den sortklædte fører trådt ud af den sammenkrøllede bil. I hånden har han en molotovcocktail. Han antænder den og slynger den brændende flaske mod varevognen, der eksploderer i et flammehav. Så tager han selv flugten.
Episoden fandt sted i begyndelsen af september midt i den russiske millionby ved Uralbjergene. Men byens indbyggere slap billigt, skulle det vise sig.
Varebilens lastrum var nemlig proppet med gasflasker og benzindunke. Ved et lykketræf blev ilden slukket, før en langt større tragedie ramte midt i morgentrafikken.
Angrebet på biografen markerede en hidtil uset optrapning af et opgør mellem krænkede troende og kunstnerisk frihed, der har sendt rystelser ind i den russiske regering.
Russisk politi har slået ned på en militant ortodoks-kristen gruppe ved navn Kristen Stat, mens en fløj af Vladimir Putins regerende parti bakker op om kampen mod den russiske biograffilm, der blev mål for brandattentatet i Jekaterinburg.
Filmen hedder »Matilda«, og den får efter planen premiere over hele Rusland om to uger.
Også Kosmos-biografen i det centrale Jekaterinburg havde sat den på plakaten. Det gjorde imidlertid en lokal ultraortodoks aktivist ved navn Denis Murasjov ude af sig selv. Han besluttede sig for at brænde biografen ned, fordi filmen efter hans mening er den rene blasfemi, forklarede han til politiet efter sin anholdelse.
»Det er, undskyld mig, en pornofilm,« sagde Denis Murasjov, da han blev interviewet ved en demonstration mod filmen to uger forinden.
En helgen med kødelige lyster
Han er ikke ene om de voldsomme reaktioner. Filmen, der indtil videre kun kendes fra en kort trailer, har de seneste måneder skabt røre i den russisk-ortodokse kirke og på Ruslands religiøse højrefløj.
Det historiske drama handler om en ungdomsaffære mellem Ruslands sidste tsar, Nikolaj II, og ballerinaen Mathilde Kschessinska i 1890erne. Romancen er historisk veldokumenteret. Men at udbasunere den på det store lærred er en provokation mod alle troende, siger modstanderne. Nikolaj II og hans familie blev nemlig henrettet efter revolutionen i 1917 og senere helgenkåret af den russisk-ortodokse kirke. Filmens mildt erotiske scener antyder altså en helgens kødelige lyster, lyder argumentet.
Allerede i januar sendte en fundamentalistisk gruppe ved navn »Kristen Stat – det hellige Rus« breve til russiske biografer med trusler om en serie terrorangreb, hvis filmen fik premiere.
»Biografer vil brænde, og folk kan komme til skade,« stod der i brevet.
Modstanderne udråbte filmens instruktør, Aleksej Utjitel, til en ruslandshadende fjende af landets »traditionelle værdier«. I august blev en molotovcocktail kastet mod hans produktionsselskab i Skt. Petersborg og en bil foran hans advokats kontor i Moskva brændt af.
Hvis Rusland skal undgå flere af den slags episoder, må og skal filmen forbydes, forklarer Aleksandr Porosjnjakov fra den ortodokse gruppe Tsarens Kors til Berlingske.
»Der findes ekstreme personer i alle samfund, og vi kan ikke forudse, hvordan folk vil reagere. Derfor siger vi klart: Vis ikke denne film. Den er en provokation. Den vil splitte samfundet,« siger Aleksandr Porosjnjakov.
Hans gruppe har spillet en central rolle i kampen mod filmen og arbejdet tæt sammen med et parlamentsmedlem fra Vladimir Putins regerende parti.
Film er som Muhammed-tegninger
Porosjnjakov anklager filmen for at være ahistorisk, anti-monarkistisk og løgnagtig. Han tager afstand fra de voldelige trusler fra mere ekstreme grupper. Men vold er forventeligt i den nuværende situation, siger han, da vi møder ham til et interview i Moskva.
Han sammenligner reaktionen på »Matilda« i Rusland med reaktioner i muslimske lande på Jyllands-Postens Muhammed-tegninger i 2005 og tegninger af profeten i det franske satireblad, Charlie Hebdo, der blev udsat for et blodigt terrorangreb i 2015.
»Det er ligesom disse tegninger. De tegnede dem, men så skal de også forstå, at der kommer en reaktion. Der er ting, der er hellige,« siger Aleksandr Porosjnjakov.
Ifølge ham har gruppen indsamlet 100.000 underskrifter mod filmen, som de i sidste uge afleverede til præsidentadministrationen i Kreml.
For Vladimir Putin og det regerende parti er sagen et politisk minefelt.
På den ene side har Putin smedet en politisk alliance med den russiske kirkes mest konservative kredse. Kreml har støttet forbud mod homoseksuel »propaganda« og velsignet de statslige TV-kanalers kampagne for »traditionelle værdier« og imod »vestlig umoral«.
Parlamentsmedlemmet Natalja Poklonskaja fra Putins parti er gået i front med indkaldelse til bønnemøder mod Matilda.
Mange af de ortodokse aktivister ser sig da også som Putins tjenere. Lederen af Kristen Stat, Aleksandr Kalinin, der udsendte trusler til de russiske biografer, erklærede sig i samme brev som en trofast støtte af præsidenten, »den eneste person ved magten, som i sandhed elsker sit land og sit folk«.
Dermed har dele af Putins fanklub overhalet Kreml højre om. De russiske myndigheder reagerede i første omgang ikke på trusselsbrevene til landets biografer. Men da brandangreb spredte sig til Moskva, Skt. Petersborg og Jekaterinburg, blev Aleksandr Kalinin og Denis Murasjov anholdt. Selv om de – efter egen opfattelse – blot har ført de officielle slagord til deres logiske endemål.
»Kalinin er en allieret af staten. Han går i takt med staten. Han lyttede og forstod, hvad staten fortalte ham. Nu har staten anholdt ham,« skriver Ivan Davydov, redaktør på magasinet Novoje Vremja, om dilemmaet.
Irans præstestyre som forbillede
Aleksandr Kalinin har selv nævnt Irans præstestyre som et forbillede for den religiøse kontrol med samfundet, han ønsker.
For store dele af Vladimir Putins parti er den værdikonservative kampagne dermed slingret ud af kontrol. Putins nationalkonservative kulturminister, Vladimir Medinskij, har i skarpe vendinger fordømt de militante grupper og støttet op om filmen.
Senest har det regerende parti arrangeret en lukket visning af »Matilda« for at overbevise parlamentsmedlemmerne om, at filmen faktisk giver et ganske positivt billede af Nikolaj II.
Ikke desto mindre har flere russiske biografer og festivaler meddelt, at de ikke vil vise filmen ved premieren om to uger. De frygter de fundamentalistiske aktivister. Filmens instruktør, Aleksej Utjitel, har advaret om en sneboldeeffekt af religiøs censur, hvis filmen terroriseres ud af biograferne.
»»Matilda« vil ikke være slutningen på dette. Der vil komme en ny film, et nyt skuespil, en ny udstilling. En nøgen statue kan vise sig, og de kan sige, at det er imod ortodoks kristendom,« sagde Aleksej Utjitel i et interview med L.A. Times.
Kosmos-biografen i Jekaterinburg har foreløbigt ikke ladet sig kue. Hele biografens indgangsparti er brændt ned. Men »Matilda« får premiere som planlagt, meddelte biografen i sidste uge.
Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland