»Det bliver et stort tab for Tyskland og et stort tab for Europa.«
Sådan siger fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), efter at den tyske forbundskansler, Angela Merkel, mandag meddelte, at hun stopper som partiformand til december og trækker sig helt ud af politik, når den nuværende valgperiode udløber i 2021.
»Men jeg kan godt se det fra hendes synspunkt. Jeg forstår godt, at hun gør det, for på et tidspunkt kører man træt,« siger Uffe Ellemann-Jensen, der kalder Angela Merkel »en formidabel tysk leder og en formidabel europæisk leder.«
»Det her er alvorligt,« tilføjer Uffe Ellemann-Jensen.
»Det var jo hende og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der skulle være det nye stærke makkerpar i Europa, og nu har Macron sine problemer, mens hun selv er på vej til at blive a lame duck (en folkevalgt, der er på vej væk, red.). Jeg tror ikke, at hun bliver siddende som forbundskansler valgperioden ud.«
Tror du, at CDU kan finde en værdig efterfølger som partileder?
»Ja, der er tilstrækkeligt mange gode kandidater i CDU - min egen favorit er en kvinde - og der kommer altid en afløser, det gør der jo.«
Men det er et tab?
»Ja, det er et tab, at hun trækker sig, men hun gør det på en god og værdig måde. Hun siger farvel med maner.«
EUs konkurrencekommissær, den tidligere radikale minister og partiformand Margrethe Vestager, siger:
»Det første, der slog mig, da jeg hørte nyheden, var, at nu er en epoke slut. Hun var den rolige hånd og det stabiliserende centrum i et Europa, der var præget af dyb, dyb, dyb økonomisk krise. Hendes troværdighed i den sammenhæng var uovertruffen, og jeg tror ikke, at fællesskabet havde kunnet klare det uden hende. Lige nu er hele Europa ved at omstille sig i forhold til klimaforandringerne, og amerikanerne spiller en anden rolle end før, og det samme gør kineserne, så vi står stadig midt i nogle meget store udfordringer, men det bliver i sandhed noget andet, når vi skal klare os uden Angela Merkel.«
"Lige nu er hele Europa ved at omstille sig i forhold til klimaforandringerne, og amerikanerne spiller en anden rolle end før, og det samme gør kineserne, så vi står stadig midt i nogle meget store udfordringer, men det bliver i sandhed noget andet, når vi skal klare os uden Angela Merkel.«
Margrete Vestager tilføjer, at det at sikre en ordentlig overlevering af forbundskanslerembedet utvivlsomt må være det, der optager Angela Merkel allermest.
»Hun har gennem tiden haft mange grunde til at »gå op og lægge sig«, men hun laver ikke en Maude. Intet kunne ligge hende fjernere.«
Den forhenværende EU-kommissær, socialdemokratiske minister og overborgmester Ritt Bjerregaard siger om Angela Merkels rolle i tysk og europæisk politik:
»Der er ikke så mange kvindelige ledere rundt omkring, så hun har blandt andet sendt det signal, at en kvinde også kan være leder, og det har været vigtigt. Derudover er det interessant og afgørende, at hun har udfyldt rollen på en anden måde en mænd ofte gør det. Hun har ikke været tilbøjelig til at puste sig op og spille stor og mægtig, sådan som de fleste mænd på de poster er tilbøjelige til, og derved er hun også en modsætning til en Margaret Thatcher. Hun har sendt et signal om, at politiske embeder kan forvaltes på forskellig vis, og hun har udstrålet en nede-på-jorden-vi-kan-jo-tale-om-det-attitude. Og så har hun været villig til at indrømme fejl, som da hun trak i land efter at have sagt »wir schaffen das« i 2015.«
Fhv. udenrigsminister Per Stig Møller (K), siger i lighed med Uffe Ellemann-Jensen, at Angela Merkels afgang som partileder og bebudede farvel til politik i det hele taget er »et kæmpetab for Tyskland og Europa.«
»Nu får vi nok en meget, lang urolig periode i tysk politik, for jeg tror simpelthen ikke, at hun bliver siddende til 2021. CDU kan ikke gå til valg på en helt ny forbundskansler, og hun er allerede nu dead woman walking, så hendes autoritet er allerede faldet. Hvis hun ikke trækker sig inden 2021, bliver det en langtrukken pine, men det tror jeg som sagt også, at hun gør. Men hun er nødt til lige nu at sige, at hun bliver siddende som forbundskansler, ellers mister hun al autoritet. »
Og hendes rolle i EU?
»Hun var den stabiliserende faktor i europæisk politik, en garant for, at der blev truffet fornuftige beslutninger. Jeg har siddet i forhandlinger, hvor man var ved at rive totterne af hinanden, og så har Mutti grebet ind og fået ordnet tingene. Og så har hun jo også været en forbundskansler, der hele tiden, og ligesom i øvrigt i sin tid Helmut Kohl, har taget hensyn til de små lande. Derfor kan det her også vise sig at være et tab for Danmark.«
Fhv. udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) husker, at han så en debat på tysk TV en aften i 2005, lige inden den daværende socialdemokratiske forbundskansler, Gerhard Schröder, tabte magten.
»Udenrigsminister Joschka Fischer (fra die Grüne, red.) var der også, og de moppede hende og var meget hånlige over for hende. Her var der en kvinde, der virkede tør og kedelig, modsat for eksempel de to herrer, og jeg kan huske, at det slog mig, at det kunne blive svært for hende at overtage forbundskanslerposten, men at hun måske kunne overraske. Og det gjorde hun jo. Og hun har gjort det fuldstændig suverænt, på trods af sin beskedne fremtræden og sin meget tørre stil.«
Holger K. Nielsen siger videre, at Angela Merkels saglige, ikke-populistiske stil nok var lige præcis det, Tyskland havde brug for, dengang i 2005.
»Der skulle en hårdtarbejdende, seriøs politiker til, og det er hun, og det er nok en grund til, at hun har kunnet sidde så længe, men hun har selvfølgelig også magtinstinktet, og hun har udmanøvreret mange. Jeg nærer en vis beundring for hende, selv om jeg er meget uenig i dele af hendes politik. Hun var været det anker, der skulle til, når det hele skvulpede.«
Fhv. EU-kommissær og konservativ minister Connie Hedegaard betoner også det med Angela Merkels stabilitet:
»Når der har været usikkerhed og tumult, så har man altid tænkt, at når Mutti var der, så skulle det nok gå det hele. Hun har også gjort ting, som man ikke lige forventede, som da hun to dage efter atomkraftulykken i Fukushima sagde, at så dropper vi atomkraften, og så var der jo hele flygtningekrisen ... men overordnet har hun været en stabil og forudsigelig faktor.«
Og hendes personlighed?
»Jeg tænker, at et hvilket som helst menneske, der har haft magten så længe, bliver påvirket af det, men når man møder hende, så er hun så meget til stede. Hun er ikke optaget af sig selv. For hende har det altid handlet om sagen, ikke om hendes egen position.«
