Analyse: Udsigt til Brexit-aftale – men forude venter virkelighedens problemer

Der er få men væsentlige forskelle på den Brexit-aftale, den britiske premierminister Boris Johnson nu vil forsøge at lande, og forgængeren Theresa Mays. Men for erhvervslivet kan forskellen blive stor, fordi der mangler en aftale om frihandel og er udsigt til øget kontrol, når millioner af varer skal ind over grænserne.

Danske DFDS er et af de største rederier, der besejler de britiske havne. Foto: Lindsey Parnaby/AFP/Ritzau Scanpix

De politiske smil var brede i både London og Bruxelles, da EU og Storbritannien torsdag indgik en Brexit-aftale.

Men selv hvis den foreløbige aftale skulle overleve turen gennem både EUs regeringsmøde og det britiske parlament, så vil hverdagen hurtigt indfinde sig, når konsekvenserne viser sig.