Analyse: Putin truer med det utænkelige. Er vi holdt op med at lytte?

Rusland skruer igen op for sine atomtrusler. Nu vil Vladimir Putin flytte selve tærsklen for atomkrig, og Moskva har for længst konkluderet, at fremgangsmåden virker. Men noget er forandret.

Indtil videre har det virket over al forventning. Ruslands atomtrusler har igen og igen forsinket hjælpen til Ukraine, og det gør de stadig. Nu tager Putin næste skridt. Billedet viser et russisk interkontinentalt Yars-missil under en atomøvelse. Russian Defence Ministry/Reuters/Ritzau Scanpix

De russiske atomtrusler er blevet hverdag i en sådan grad, at de ikke længere trækker de helt store overskrifter.

Det var også tilfældet med de bemærkninger, der faldt under Vladimir Putins besøg i Vietnam forleden.