Analyse: Mens Europa talte stemmer, talte Putin om a-våben. Det var ikke tilfældigt

Den fransk-tyske motor hoster og sprutter, men på resten af kontinentet tegnede der sig et andet billede. Søndagens valg kan få håndgribelige konsekvenser for Europas sikkerhed frem mod en amerikansk skæbnestund.

Russisk stats-tv fyldte aftenen på den europæiske valgdag med Vladimir Putins atomtrusler. Spørgsmålet er, om de også får lov at fylde i Europa. Ramil Sitdikov/EPA/Ritzau Scanpix

Mens Europa talte stemmer, gik Vladimir Putin på tv og talte om atomvåben.

De europæiske lande er »mere eller mindre ubeskyttede« mod atomtruslen, fordi deres atomare varslingssystemer er svage, sagde Vladimir Putin i den bedste sendetid på russisk stats-tv.