Analyse: Marokko har længe været storeksportør af terrorister

Indtil nu har Marokko nøjedes med at »eksportere« gerningsmænd til udlandet, mens hjemlandet har holdt sig fri af angreb. Men IS' appetit på terror i Marokko er – trods en hård politik fra myndighederne – stadig intakt.

(Arkivfoto) Den 13.november 2015 ramte endnu et terrorangreb den franske hovedstad Paris. Mindst 127 mennesker blev skudt og dræbt under angrebene, som Islamisk Stat senere har taget ansvaret for. En af bagmændene havde marokkanske rødder. Det samme havde gerningsmændene bag en række andre terrorattentater i Europa. Asger Ladefoged

Hvis Islamisk Stat rent faktisk står bag drabet på de to skandinaviske vandrepiger i Atlasbjergene i Marokko, sådan som PET har meddelt, er det ikke bare en grufuld nyhed i Danmark. For Marokko – en lille, skrøbelig økonomi, der er dybt afhængig af turisme – er det virkeliggørelsen af den mareridtsprofeti, mange har frygtet i årevis.

Det lille nordafrikanske land har været storeksportør af gerningsmænd til rækken af terrorangreb, der har rystet Europa de seneste år: Den eneste overlever fra Paris-angrebet i 2015, som kostede 130 livet, var en belgier med marokkanske rødder. Terroristerne bag angrebet på Bruxelles' lufthavn og metrostationer nogle måneder senere var børn af marokkanske migranter. Og chaufføren i den lastbil, der mejede uskyldige handlende ned på en shoppinggade i Barcelona i 2017? Rigtigt gættet: også født i Marokko.

Omkring 1.600 marokkanere menes desuden at have tilsluttet sig radikale ekstremistiske grupper – primært Islamisk Stat – siden 2012. Omkring halvdelen af dem er døde i kamp, andre er siden vendt hjem igen til Marokko. Og mens en god del af dem er havnet i fængsel, er endnu flere uanfægtet smeltet ind i det marokkanske samfund igen.

Det sidste har med god grund fået myndighederne til at frygte, at Marokko – ligesom Tunesien – ville udvikle sig til en rede for radikalisering og udklækning af nye terrorister, der ville sprede frygt og ødelæggelse i hjemlandet.

Men trods Marokkos omfattende »eksport« af terrorister til Europa og slagmarken i Syrien og Irak, er det indtil nu lykkedes at holde landet selv stort set fri for de dødelige angreb, som har plaget mange af dets nabolande.

Den seneste terroraktion i landet går næsten otte år tilbage, da 17 mennesker i 2011 blev dræbt på en restaurant i turistbyen Marrakech. I 2003 blev 33 dræbt i Casablanca.

Marokkansk mareridt

Marokkanerne er smerteligt bevidste om, at den slags angreb er gift for en lille, skrøbelig økonomi, der er dybt afhængig af turisme.

Det er altså ikke uden grund, at hovedhistorien på det engelsksprogede Morocco World News hele torsdag morgen ikke var selve dobbeltdrabet på de to skandinaviske turister, men en nyhed med titlen »Marokko er et sikkert land«.

Efter landbrug er turistsektoren Marokkos største industri, som står for ti pct. af landets BNP. Efter mange års stagnation lykkedes det sidste år for første gang at trække rekordsættende 11 millioner turister til landet.

Den trend vil de marokkanske myndigheder, som kæmper med massiv arbejdsløshed, gøre alt for at understøtte. Marokko er et af de lande, der har slået hårdest og mest effektivt ned på ekstremisme og terror.

Mens der ingen fuldbyrdede IS-angreb har været i Marokko, er mere end 33 IS-ledede eller -inspirerede angreb blevet forpurret de seneste fem år, skriver The Combatting Terrorism Center i en analyse af IS i Marokko.

»Truslen er måske nok sat på lydløs for nu, men den er meget reel,« konkluderer centret.

Det er med andre ord ikke Islamisk Stats appetit på terror, der fejler noget, men derimod myndighedernes evne til at overvåge, opklare og forpurre angrebene, der er blevet bedre.

De operationer skulle bare helst foregå langt væk fra de vestlige medier.

Indtil nu er det lykkedes. Men hvis det viser sig, at drabene i Atlasbjergene faktisk er motiveret af radikal islam, vil det være virkeliggørelsen af det marokkanske mareridt.