Analyse: En million mennesker går på gaden – men det er ikke den store historie

I by efter by går mange tusinde tyskere på gaden i protest mod højreekstremister og det parti, der står til den største vælgerfremgang i Tyskland. Men det er kun en del af den helt store historie.

Tyskerne er i oprør. Anslået flere end en million mennesker var på gaden i weekenden fordelt på flere end 20 af de største tyske byer.

Debatten koger. I et land, hvor den politiske debat ofte bliver holdt på et niveau, som i Danmark og andre steder i Europa ville blive kaldt lavmælt, bliver der brugt ord, som på tysk ikke findes stærkere: