Albaniens regerende socialister står til sejr ved valg

Valghandlingen i Albanien måtte forlænges med en time på grund af lav valgdeltagelse.

Foto: GENT SHKULLAKU

Albaniens regerende socialistparti ser ud til at vinde søndagens parlamentsvalg. Partiet får mellem 45 og 49 procent af stemmerne, viser en valgstedsmåling.

Det største oppositionsparti, Det Demokratiske Parti, får op mod 34 procent af stemmerne, viser målingen fra det italiensk analysefirma IPR.

Lidt tidligere på aftenen blev det oplyst af myndighederne, at valget ville blive forlænget med en time på grund af den ringe valgdeltagelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Valget blev ellers set som en prøve på, hvor entusiastisk Albanien er efter at blive medlem af EU.

/ritzau/Reuters