Ældre og svært svækkede på landets plejehjem er blevet udsat for unødig risiko for smitte med covid-19, mener eksperter. Forkerte retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen har i flere uger været medvirkende årsag til, at ansatte og beboere på landets plejehjem ikke er blevet beskyttet tilstrækkeligt, lyder kritikken.
Det er især ældre, der har størst risiko for alvorlig sygdom og død som følge af covid-19, og derfor har lukningen af landet især haft til formål at beskytte netop ældre borgere.