Danmark har valgt at sætte covid-19-vaccinen fra AstraZeneca på pause på grund af en mulig sammenhæng mellem vaccinationen og alvorlige bivirkninger i form af blodpropper.
Danmarks beslutning kommer som en stor overraskelse for Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.
Og han ærgrer sig over nyheden, men – slår han fast – ikke over beslutningen.
»Jeg ville blive temmelig overrasket, hvis det virkelig er sandt, at der er en kausal sammenhæng mellem blodpropperne og vaccination,« siger han.
AstraZeneca er en såkaldt adenovirusbaseret vaccine. Det betyder, at den rummer en del af en virus, der fungerer som en slags trojansk hest, som bringer information ind i cellerne. Derefter kan kroppen producere et protein, som immunsystemet kan reagere på.
Ifølge Allan Randrup Thomsen, er den type vacciner på papiret fuldstændig normale, og burde i teorien ikke forårsage den slags alvorlige bivirkninger i større omfang.
»Jeg har selv vaccineret tusindvis af mus med adenovirus-baserede vacciner, og jeg har aldrig set en eneste mus blive syg,« siger han:
»Princippet i vaccinen er afprøvet i andre sammenhænge, for eksempel mod ebola og HIV, og Johnson & Johnsons vaccine er også baseret på dette princip, ligesom den russiske Sputnik, og så vidt jeg husker, er en af de kinesiske ligeledes baseret på det. Alt i alt er det jo rigtig mange mennesker, der allerede har fået den type vaccine.«
Danmark er ikke det eneste land, der har valgt at sætte vaccinationerne med AstraZeneca på pause. Det samme har Østrig, Estland, Letland, Litauen og Luxembourg.
Til og med 9. marts i år har Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) bekræftet 22 tilfælde af blodpropper ud af tre millioner personer, som har modtaget vaccinen. EMA slår fast, at der i øjeblikket ikke er nogen indikation på, at vaccinerne har forårsaget blodpropperne.
Sundhedsstyrelsen slår fast i en meddelelse, at der er tale om et forsigtighedsprincip, når nu vaccinerne sættes på pause.
Den beslutning er Allan Randrup Thomsen enig i.
»Min umiddelbare reaktion vil være, at man skal undersøge det, og jeg kan bakke fuldstændig op om det, myndighederne og sundhedsministeren siger. Man skal reagere i tide, det er vigtigt for tiltroen til vaccinen. Jeg afviser det ikke, og jeg går fuldstændig ind for, at man skal undersøge det, men jeg er bare skeptisk over for, at man skulle nå en konklusion om kausalitet. Overordnet set tager jeg det i og for sig roligt,« siger han.
142.102 personer har ifølge SSI's seneste opgørelse fået første vaccinestik med AstraZeneca. Det svarer til 25,3 procent af alle vaccinerede personer. Kun 91 personer i Danmark er færdigvaccineret med AstraZeneca.
Myndighederne regner med at have en afklaring om den potentielle sammenhæng mellem vacciner og blodpropper i uge 12 altså om to ugers tid. Intervallet mellem første og andet stik med vaccinen er sat til maksimalt 12 uger. Spørgsmålet trænger sig på, om en vis del af personerne, der har modtaget første stik, ikke risikerer at overskride den 12-ugers periode.
Allan Randrup Thomsen, risikerer vi ikke, at en stor del af doserne, der er givet i første stik, bliver ugyldige?
»De data, vi har fra AstraZeneca, giver et interval på op til 12 uger. Faktisk stiger effekten op til 12 uger. Derfor vil jeg umiddelbart mene, at man vil kunne vaccinere alle inden for de 12 uger, hvis den ellers bliver frigivet igen. Så det er jeg ikke umiddelbart bekymret for,« siger han:
»Men det er enormt uheldigt, at lige præcis den vaccine skulle opleve det her, for den har i forvejen fået et rigtig dårligt ry, og det, synes jeg, er kedeligt, for jeg synes, at det er et godt koncept.«
