Video afslører »islamisk iscenesættelse« af vælgermøde for kandidat for Moderaterne: Ingen kvinder, muslimsk bøn og koranrecitationer

En video fra et vælgermøde for en EP-kandidat for Moderaterne vækker opsigt, da mødet indledes med muslimsk bøn og koranrecitationer. Partiets kandidat til Europa-Parlamentet, Abdinoor Adam Hassan, deltager på mødet, som ifølge en ekspert har en »islamisk atmosfære«.

En mand i lang kjortel reciterer Koranen.

Scenen ligner noget fra en moské, men det er det ikke. Det er et vælgermøde arrangeret for en kandidat for regeringspartiet Moderaterne.