Musa Kekec har den seneste tid indtaget en hovedrolle i dansk politik. Kekec er medlem af byrådet i Ballerup, valgt for Socialdemokratiet, og han er blevet ansigtet på det interne oprør hos socialdemokraterne mod partiets udlændingeordfører Frederik Vad og den indvandringskritiske fløj i Socialdemokratiet.
Nu viser en gennemgang foretaget af Berlingske, at han selv har tilknytning til organisationer, som den socialdemokratiske udlændingeordfører tager skarpt afstand fra.