Unge føler afsavn, når nattelivet lukker: »Vi føler, at livet forsvinder ud mellem vores fingre«

Med coronakrisen må unge vænne sig til ikke at feste. Men det kan være ensomt, når de mangler den arena, hvor unge normalt møder nye mennesker. Ifølge direktør i den frivillige organisation Ventilen lider de unge afsavn, når de må give afkald på nye bekendtskaber.

Inden coronakrisen ramte og barer og klubber lukkede ned, var det muligt for unge mennesker at feste og slå sig løs i nattelivet. Det er ikke længere muligt på samme måde, og det kan få unge til at føle sig ensomme. Oscar Scott Carl

Bordene blev hurtigt optaget på La Boucherie torsdag nat.

På natklubben i Vestergade i Indre København kunne man mærke en længsel efter at feste som før coronavirussens indtog.