DR har et forklaringsproblem, mener ekspert: »Skeletterne er jo bare begyndt at vælte ud af skabet«

DR burde i langt højere grad have handlet på advarsler om sexisme de seneste år, mener Anette Borchorst, professor i kønsforskning og arbejdsmiljø. Hun peger på tre centrale tiltag, hvis man vil sexisme på arbejdspladsen til livs.

DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, skrev i en intern e-mail til medarbejderne 11. september: »Synes man, at krænkelser og seksuel chikane er helt okay, så bør man blive siddende hjemme i sofaen og gense »Mad Men« på DVD frem for at vælge at ville arbejde i DR anno 2020.« Linda Kastrup

Flere alvorlige sager om sexisme og chikane i DR er bragt frem i lyset de seneste måneder.

Det begyndte med TV-vært Sofie Lindes opråb fra scenen ved Zulu Comedy Galla sidst i august med udgangspunkt i en 12 år gammel sag. Siden er nyere sager kommet op til overfladen.