I anden uge i et nedlukket Danmark trådte vi for alvor ind i tilværelsens eksistenskamp. Meta-laget over virkeligheden er væk. Det er ikke noget, vi leger eller analyserer. Det er ikke for sjov. Dødstallene stiger, mens fremmede er blevet vores næste, og mange hjælper, så godt de kan. Vi ved nu, at disse dage på godt og på ondt kommer til at sætte præg på resten af vores liv. Berlingskes Rasmus Karkov skriver om den anden uge, der er gået siden statsministerens første corona-pressemøde.
Det var øjeblikket efter Dronningens tale, der gjorde størst indtryk.
Selv ikke en hundredårshændelse som en tale fra statsoverhovedet fik lov at stå for sig selv i sekunder. Hun havde sagt det, hun skulle sige, og hvor man måske kunne lade eftertanken sænke sig over nationen et øjeblik, spurgte DRs Kåre Quist i stedet sit panel om, hvad vi lige havde hørt, med hele den forældede veloplagthed, der ikke længere hører til.
