Det er kun en uge, siden den forudsigelige fremtid forsvandt.
Det er dage, siden vores børn legede i skolerne og brugte offentlig transport til at tage de første skridt mod selvstændighed. Dage siden gymnasiekærester kunne kysse med hele den vidunderlige første store forelskelse rumlende og ruskende indeni. Det er øjeblikke, siden vi kunne give vores ældre forældre eller bedsteforældre et kram. Det er dage, siden vi kunne se frem og glæde os til kommende begivenheder. Dage, siden vi kunne drømme.