De seneste uger har Berlingske modtaget det ene tip efter det andet om, at Danmark faktisk råder over langt flere kampvogne end de 44 Leopard 2A7, som forsvarsministeren hidtil har afvist at sende til Ukraine. Nemlig de gamle Leopard 1-kampvogne, som Danmark udfasede sidst i 1990erne.
Forsvarets våbenindkøber FMI har dog hårdnakket afvist rygterne. Kampvognene, som blandt andet var med på den danske FN-mission i Jugoslavien, er uigenkaldeligt solgt, og Danmark har ingen råderet over dem længere.
Del: