Trods politisk ønske om udflytning af statslige arbejdspladser er dobbelt så mange kommet til hovedstadsområdet

Politikerne drømmer om en decentralisering af statslige arbejdspladser, men virkeligheden er en anden, viser analyse.

Som en del af regeringsudspillet Bedre Balance blev det i oktober 2015 besluttet at udflytte og samle en række nævn i Viborg. Det blev til Nævnenes Hus. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det har længe været et ønske fra skiftende regeringer at flytte statslige arbejdspladser ud af København og omegnskommunerne, men siden 2015, hvor den daværende V-regering annoncerede udflytningerne med planen »Bedre Balance«, er 12.000 nye statslige job opstået i hovedstaden. Mere end dobbelt så mange, som der er flyttet ud.

Det skriver TV 2 Kosmopol på baggrund af en analyse fra Balance Danmark.

I alt er 5.750 statslige arbejdspladser blevet flyttet fra hovedstaden ud til resten af landet som følge af politiske aftaler i 2015 og 2018. Dermed ender København og omegn ud med et plus på omkring 6.300 statslige job. 

Det overrasker ikke Egon Bjørnshave Noe, der er professor og leder af Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, der mener, at det er en logisk konsekvens af Strukturreformen fra 2007, hvor mange opgaver eksempelvis også flyttede fra regionerne og ind centralt:

»Udflytning af statslige arbejdspladser er ikke et opgør med en bestemt tænkning om centralisering, men et forsøg på at lappe, så man ikke placerer alle statslige arbejdspladser i København og omegn,« sagde Egon Bjørnshave Noe til TV 2 Kosmopol. 

En gennemgribende centraliseringsmaskine

Bare fra 2022 til 2023 har hovedstaden oplevet en stigning på 2.081 statslige arbejdspladser, viser analysen, mens 36 kommuner fordelt over hele landet har oplevet en tilbagegang i antallet af de statslige job.

Tallene falder heller ikke i god jord hos Balance Danmark, som kæmper for et mere decentralt land:

»Vi bliver nødt til at gentage os selv, for endnu en gang viser tallene, hvor gennemgribende hele centraliseringsmaskinen er. Hvis ingen stopper den, fortsætter den ufortrødent. Faktum er, at vi fortsat har en underliggende centralisering, der helt uberørt af politikernes ønsker fortsætter til fordel for hovedstaden,« lyder det fra Kim Ruberg, bestyrelsesformand i Balance Danmark, i en pressemeddelelse.

København tiltrækker langt flere akademikere

Lidt over halvdelen af medarbejderne i staten er akademikere ifølge en analyse fra Dansk Industri, og generelt set er andelen af akademikere vokset markant i den offentlige administration.

Men også på dette område trumfer hovedstadsområdet, kunne Berlingske fortælle i december. 

I Københavns Kommune er det 49,1 procent af samtlige administrative ansatte, der har en akademisk baggrund. I Frederiksberg er det 42,9 procent, i Gentofte 42,4 procent og i Lyngby-Taarbæk 41,6 procent.

Til sammenligning udgør akademikere kun 22,8 procent af de administrative ansatte i Esbjerg Kommune og 25,8 procent i Odense.

»Det virker underligt, at mange kommuner godt kan klare sig med markant færre akademikere end kommunerne omkring København. For det er jo langt hen ad vejen de samme opgaver, de skal løse,« sagde Morten Granzau Nielsen, der er vicedirektør i Dansk Industri (DI), til Berlingske.