Pontarlier: Aftenen før havde vi set sneen på toppen af Mont Blanc, der rakte op over lavere bjerge, dækket af drivende skyer langt længere nede. Bjergene stod så mægtige, at de havde eget vejrsystem adskilt fra omverdenen. Nu sad jeg i Nantua ved bredden af gletsjersøen for foden af Jurabjergene, der rejste sig lodret på begge sider som et naturligt bolværk mod verdens ævl og kævl.
Kanoer brød stille overfladen, og de fire helikoptere steg til vejrs i fuldendt symmetri på himlen mellem bjergene.
Del:
