La Plagne: Det blev historien om løbet. De to bedste ryttere nægtede at vige for hinanden. De neutraliserede hinandens angreb. Deres indbyrdes rivalisering var blevet mere indædt. De så hellere en anden end rivalen vinde i uvejret over La Plagne.
Da det sidste angreb kom fra Jonas Vingegaard få hundrede meter fra stregen, var det lige akkurat for sent. Han vidste, Touren var tabt. Men han ville sende et signal om, at han stadig var til stede i løbet. Han formåede som en af de få i verden at få Tadej Pogacar helt derud, hvor han ikke kunne mere, i kamp om en af de sejre, sloveneren ville have.
Del: