Det var den sidste frie etape. Sidste chance for dem, der drømte om at slippe væk uden at se sig tilbage, men bare tro på benene og vinden og viljen.
Jeg sad i skyggen op ad trappetrinet på det smalle fortov i Corps mellem de fire ældre mennesker, der dansede og vinkede, mens de ivrigt samlede smagsprøver, der blev smidt fra karavanen. Deres øjne var unge af glæde.
Del: